Eks-skolen
21.1.-6.12.2020
Den Eksperimenterende Kunstskole blev oprettet af kunstneren Poul Gernes og kunsthistorikeren Troels Andersen i 1961 i København som alternativ til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Med udgangspunkt i elevernes og undervisernes revolutionære arbejdsfælleskab udviklede den såkaldte Eks-skole sig til den vigtigste danske kunstnergruppe i 1960’erne. Skolen havde stor indflydelse på den danske 60’er avantgarde, der både eksperimenterede med maleri, grafik og skulptur og gjorde sig bemærket i offentligheden med happenings, film, publikationer og installationskunst.
Udstillingen viser nogle af de mest markante værker fra Eks-skolens aktive periode (1961-1969) i kombination med senere værker af skolens repræsentanter, bl.a. af Per Kirkeby, Peter Louis-Jensen, Richard Winther, Bjørn Nørgaard, Poul Gernes, Roger Martyn Pring, Lene Adler Petersen og John Davidsen.
Udstillingen vises i museets østfløj.