Om Asger Jorn

Den åbne skaben

Teksten er publiceret første gang i forbindelse med udstillingen af Le Long Voyage på Petit Palais, Paris 1960. Teksten er genoptrykt i kataloget til udstillingen Jorn/Wemaëre | billedvævninger, Museum Jorn 23/1 - 5/6 2011

To malere har, i fuld bevidsthed om ødselheden i det moderne maleris påfund, forenet sig for at finde kimen til et værk, for deraf at fremkalde en skabende vækst, for at overbevise andre arbejdende, der har hjulpet dem, om at de bør fuldføre deres bedrift.

De var malere, nu er de billedvævere. De var begge alene, som en maler er det foran sit lærred, nu skal de styre et hold af arbejdere i en teknik, der kræver tålmodighed og langsomhed. Ofte sætter en mester i billedvævning hele sin skabende evne ind på at tegne en ”karton”. Han bestemmer på forhånd garndukkernes mangfoldighed. Dygtige håndværkere giver derpå, efter den smukke tegning, en oversættelse til garnets sprog. Der sker således et brud mellem skabelsens værdier og udførelsens; ved at blive fuldkomne billedvævere, skabende vævere og udøvende vævere, har Asger Jorn og Pierre Wemaëre forenet deres skabende evne på alle stadier af værkets fremvækst. For dem er vævningen, som filosoffen udtrykker det, ”en fortsat skabende akt”. Kartonen var simpelthen en fuldt færdig verden. Den spærrede den udøvende inde. Med små skridt førte han skyttelen fra knude til knude, og følte kun en beskeden glæde, når han fandt det smukke og rigtige garn.

Allerede da de forenede sig, gjorde de to kunstnere sig fri. Ja, at væve sammen begge to ville have været for langsomt. De langsomme skaberakter ender med, at man falder i søvn. Asger Jorn og Pierre Wemaëre har udvidet deres broderskab endnu mere. Deres væv er blevet til et åbent værksted, hvor nye arbejdere er kommet for at drømme, med nålen i hånd. Et stort eksempel på en åben skabende akt. Når den ene kunstner afløser den anden, kan han sige til sin forgænger: ”Jeg kopierer dig lidt, men samtidig fornyer jeg dig.” Med tråd i nålen væves en verden. Der skal mange skabere til for at gøre et smukt univers.

Undertiden vendte Jorn og Wemaëre, disse to oprindelige guddomme, tilbage for på ny at sætte gang i skabelsen. De drev ny saft op i træet. Fantasien tog atter sit frie løb. Således triumferer garnets billede over udkastenes stivhed. Det undgår at blive tyranniseret af kartonens mestre.

Det var på denne måde Jorns og Wemaëres vævninger begyndte at opstå, og de er blevet ved at komme til verden, uden ophør. Deres livs fortsatte skabende akt føder dem nu, for vore øjne, mellem vore hænder, spillevende.
Og hvor er det smukt, når arbejdet udtrykker et liv, når det knytter sit eget liv til værkets liv! For eksempel elsker jeg dette værk af garn, der først har levet et liv i vækst. Jeg elsker disse store blade, der langsomt, langsomt vokser frem ved en drømmende hånds tålmodighed. Drømmen varer da netop så længe, at planten, i stedet for at blive til en blomst, forvandler sig til et øje.

Alt er muligt for den, der drømmer længe nok, der drømmer under arbejdet.

Hvis jeg, som ved et mirakel, havde mine drømmes hus, med mine drømmes lange gange, så ville jeg deri udfolde de to væveres og drømmeres lange billedvævning. Jeg ville gerne have den så nær, at min hånd kunne nå den og kærtegne den let, for at mine fingre kunne føle en eller anden genklang af arbejdende fingre. Måske ville jeg derved komme til at drømme, at jeg selv var en garnets arbejder.

Nu, hvor jeg har set Asger Jorn og Pierre Wemaëres billedvævninger, er jeg mere end nogensinde overbevist om, at en drømmende tilstand, der meddeler sig til andre, mens den forsøger at genfinde skabelsens drøm, forstærker beskuelsens velgørende virkning.

Gaston Bachelard, La création ouverte, 1960



Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS