Jorns Madklub - Mad for Alle

Café Cobra inviterer til en tilbagevendende madklub, hvor fællesskab er omdrejningspunktet, og der vil derfor være fællesspisning ved langborde, og maden serveres i fade på bordene. Man køber altså billet til at tage del i en fælles madoplevelse. Madklubben afholdes 4 torsdage i maj, d. 2., 9., 16. og 23. maj kl. 18-20. Der vil både være live musik og åbent i værkstedet. Disse aftener er der ikke andet på menuen end Madklub. Der er plads til 42 gæster, så det er først til mølle-princippet. Billetter til madklubben skal bestilles på tlf. 20 43 14 50.

Alle og fællesskaber er nøglebegreber, når man nærmer sig Asger Jorn og hans kunst. Hans ambition var at skabe kunst for alle, ligesom hans kunstværker har ambitionen om at invitere alle uanset alder, køn, hudfarve og sprog til dialog gennem billeder. Jorn kunne sagtens arbejde alene, men drivkraften i at arbejde sammen med andre i et fællesskab kunne han ikke undvære.

I Jorns ånd vil vi gerne skabe en madklub, hvor alle kan være med – et rum, som åbner for fællesskab, dialog og møder med andre mennesker – med god mad som omdrejningspunkt. Fællesskabet er i centrum, og i madklubben deles vi derfor om at bryde brødet.

Maden serveres i fade på langborde
fra kl. 18 og koster 100,- for voksne
og 75,- for børn under 12 år.
Dessert og kaffe 65,-

Man skal ikke have entrébillet til museet for at deltage!

Museets værksted er åbent kl. 18-20 –
og gratis, hvis du har madbillet.
Den sidste halve time er der en formidler til stede.

Der er live musik ca. kl. 19.

Madklub d. 9 maj

Menu:
D. 9 maj
Scoresalater m falafler, aioli og foccacia brød
Musik: Surprise

Madklub d. 16 maj

Menu:
D. 16 maj
Perlebyg Taboulleh, shakshouka gryde, grøn salat m. vandmelon samt brød
Musik: Agnes Marie med Support


Madklub d. 23 maj

Menu:
D. 23 maj
Tærte m. asparges/gedeost, nye kartofler dild creme, salater og brød
Musik: J.A.M.




Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS