Tidligere udstillinger

Asger Jorn, Portrait de Trois Imprimeurs (portræt af tre trykkere), 1955, farvelitografi. Museum Jorn

Min Jorn

100 favoritter!

4. oktober - 7. december 2014

Rigtig mange danskere kender en god historie om Asger Jorn, og hans billeder hænger rundt omkring i private hjem over hele landet. Her er de ofte til stor glæde for deres ejere, mens de kun sjældent vises frem for offentligheden. Derfor havde Museum Jorn i anledning af Jorns 100 års fødselsdag inviteret 30 privatsamlere til at udstille deres favorit-værk af Jorn og samtidig fortælle, hvilken betydning netop det værk har for dem.

Derudover havde museet også inviteret en række meningsdannere og Silkeborg-borgere til at vælge netop det værk i museets store samling af Jorns kunst, som er særligt interessant eller vigtigt for dem. Udstillingen viste således 100 værker af Jorn, men derudover præsenterede den også 100 individuelle og personlige fortællinger om danskernes forhold til den folkekære og til tider ret så elitære kunstner.

Som besøgende på udstillingen kunne man fordybe sig i de personlige fortællinger om Jorn, se videoklip, læse interviews og stemme på sine favorit værker. Endelig opfordredes publikum til selv at fortælle, om Jorn betyder noget for dem i dag.

Billedtekst: Asger Jorn: Portrait de Trois Imprimeurs (portræt af tre trykkere), 1955.
© Donation Jorn, Silkeborg


Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS