Sonja Ferlov Mancoba | 100 år

Torsdag d. 23/6 – søndag d. 4/12
Sonja Ferlov Mancoba (1911-84) hører til blandt de væsentligste danske billedhuggere i det 20. århundrede. Hun tog del i de surrealistiske og spontan-abstrakte strømninger omkring kunstnergrupperne linien og Cobra men udviklede sit helt eget, karakteristiske billedsprog, inspireret af bl.a. afrikansk og mexicansk maskekunst.
For Sonja Ferlov Mancoba var det ikke resultatet, men selve processen, der var interessant. Hun byggede skulpturerne op i ler og gips og havde den opfattelse, at hendes arbejde ophørte, når gipsen var færdig. Hun deltog aldrig i selve bronzestøbningen.