Om Asger Jorn

De anderledes tænkende

Introduktion til " Naturens Orden". Meddelelse nr. 1 fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme, 1962

Af Asger Jorn

Dette arbejde er et forsøg på i Skandinavien at skabe tolerance over for anderledes tænkende gennem en højere forståelse af tankegangens forudsætninger. Denne forståelse har intet med tilgivelse at gøre. Virkelig tolerance består i at kunne tåle noget andet end ens eget, uden at blive slået ud af kurs, er tegn på overlegenhed og styrke. At være tolerant vil sige at være omfattende, have den største udvikling, og denne udvikling betegnes som et fremskridt, hvis den hæver forståelsen op på et stadium, hvor tidligere konflikter opløser sig.
Et sådant nyt stadium opnåedes med Hegels filosofiske system, som Karl Marx vendte på hovedet, og som i denne ny form behersker størstedelen af menneskehedens tankegang i dag. Denne dialektiske materialisme viser sig dog at lide af nøjagtig de samme skavanker som den hegelske metafysik, blot i negativ form. Et så væsentligt problem som det eksistentielle var der ikke plads til. Kritikken, som udgik fra Søren Kierkegaard, har gennem Sartre fået den samme materialistiske drejning som marxismen, men viser sig uforenelig med denne. En langt mere dybtgående revision af hele filosofien var nødvendig. Dette er, hvad jeg her har forsøgt på.
Hegel overtog fra Proklus det triadiske billede af kredsen som indbegreb af centrum, radier eller stråler og periferi. Den svejtsiske matematiker Andreas Speiser identificerer i "Die mathematische denkweise" centrum med filosofien, radiationen med matematikken og kunsten med den begrænsede, periferiskabende virksomhed, der opnår sin skønhed ved sin tilbagevenden til centrum. Denne indkredsende opfattelse af kunsten forsøgte jeg i min bog "Guldhorn og Lykkehjul" at fastholde, da den også logisk modsvarer den dialektiske materialismes opfattelse. Under mit ophold på Silkeborg Sanatorium efter Cobrabevægelsens sammenbrud nåede jeg dog, inspireret af diskussioner med Christian Dotremont, til det interessante resultat, at det var umuligt at identificere det æstetiske med andet end det strålende eller radierende princip. I denne bog har jeg påvist, at radier ikke kan indskrives i en kreds uden at miste deres karakter af radier. Hermed er kredsen brudt, og hvad der er mer ejendommeligt: punktet får størrelse, idet enhver kreds under bestemte iagttagelsesomstændigheder kun kan opfattes som et punkt. Samtidig bliver den kredsende, periferiske bevægelse identisk med den uendelige bevægelse. Denne komplementære tredeling kalder jeg triolektik. Den tillader nemlig opstillingen af tre komplementære dialektiske systemer. Hermed er den traditionelle dekadenceteori sprængt i luften, idet den ene form for dynamik automatisk lammer den anden og den tredie. Denne erkendelse tillader ophævelsen af den traditionelle blinde europæiske konflikt mellem tankegangene ved etablering af en frugtbar vekselvirkning mellem de tre dialektiske processer. Dette være sagt og offentliggjort, for at ingen ansvarlige skal kunne sige, at de ikke vidste, hvad de gjorde.

A. J.



Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS