Om Asger Jorn

Asger Jorn arbejder i sit hus i Albissola, 1961.

Asger Jorn (1914 - 1973)

Biografi

1914-35
FAMILIE OG LÆRER
Asger Oluf Jørgensen blev født den 3. marts 1914 i Vejrum i Vestjylland. Begge forældre var lærere, og efter faderens tidlige død flyttede hans moder, Maren Jørgensen, til Silkeborg med sine seks børn. Her gik Jorn på lærerseminariet, han var spejder, og bekendtskabet med syndikalisten Christian Christensen skærpede hans politiske engagement. I perioder af sit liv var Jorn medlem af det kommunistiske parti, men han udviklede en yderst selvstændig politisk holdning. Han blev undervist af maleren Martin Kaalund Jørgensen og debuterede med tre billeder på Frie Jyske Maleres udstilling i 1933.

1936-39
MODERNE KUNST I PARIS
Jorn kørte på motorcykel til Paris, hvor han søgte ind på Fernand Légers malerskole. Her mødte han den franske kunstner Pierre Wemaëre. De lærte at arbejde disciplineret og at mestre kompositionen af billedfladen. Jorn arbejdede for Le Corbusier på Verdensudstillingen i 1937. De følgende år vendte han tilbage til Paris, men han tilbragte vinterhalvåret på Kunstakademiet i København. I 1938 tog Jorn på en kort rejse til Norge i selskab med Pierre Wemaëre, inden han fortsatte på Kunstakademiet. Jorn giftede sig i 1939 med sin ungdomsveninde, Kirsten Lyngborg, som han fik tre børn med; Klaus, Susanne og Troels.

1940-44
HELHESTEN
Under besættelsen udgav Jorn i samarbejde med Egill Jacobsen, Ejler Bille, Carl-Henning Pedersen og og arkitekten Robert Dahlmann Olsen tidsskriftet Helhesten. Bladet favnede bredt, og artiklerne handlede om alt fra afrikanske masker og nordisk folkekunst til jazz, surrealisme og børnetegninger. Alt sammen ment som en provokation af den tyske besættelsesmagt. Samtidig udviklede kunstnerne et spontant-abstrakt billedsprog.

1942-47
KUNST OG ARKITEKTUR
Jorn begyndte at skrive om forholdet mellem kunst, arkitektur og livet. Han prøvede at samarbejde med arkitekter og lavede forskellige udsmykninger. Han malede mørklægningspaneler til arkitekt Marinus Andersens lejlighed og udformede et udkast til en udsmykning af en vinhandel. Han lod malerier og relieffer indtage væggene både udenfor og indenfor i kunstsamleren Elna Fonnesbech-Sandbergs sommerhus, og sammen med kunstnerne fra Helhesten udsmykkede han en børnehave i Hjortøgade i København. Jorn udviklede sit eget nordiske bidrag til den parisiske diskussion om kunstarternes syntese. Den 25. august 1945 skiftede Asger Oluf Jørgensen navn officielt til Asger Jorn, som var mere anvendeligt i udlandet. Samme år tog Jorn ulovligt til Norge for at se den store retrospektive Munch-udstilling på Nasjonalgalleriet. Udstillingen gjorde stærkt indtryk på ham. Han opsøgte forfatteren Pola Gauguin, der var i færd med at lave en ny biografi om Munch. Året efter opsøgte han Picasso i Antibes i Sydfrankrig.

1948-51
COBRA
I efteråret 1948 etablerede Jorn sammen med den belgiske digter Christian Dotremont og hollænderne Karel Appel, Constant og Corneille Cobra: Copenhague, Bruxelles og Amsterdam. Gruppen involverede også de spontant-abstrakte danske kunstnere fra kunstnergruppen Helhesten. Under en konference i Bregnerød i 1949 malede kunstnerne vægge og lofter i de arkitektstuderendes weekendhytte. De hollandske kunstnere holdt sig imidlertid væk i protest mod, at Jorn og Constants kone, Matie van Domselaer, havde fundet sammen. De giftede sig i 1950, og fik to børn sammen; Ole og Bodil. Senere malede nogle af Cobra-kunstnerne også keramiker Erik Nyholms hus i Funder. Cobra blev opløst i 1951.

1952
SILKEBORG
Jorn boede i Det danske kulturhus i Paris med sin familie. Syg og nedbrudt af tuberkulose vendte han i 1952 hjem til Silkeborg, hvor han blev indlagt på sanatoriet. Snart derefter begyndte han at male, blandt andet to store malerier, Af den stumme myte, til Silkeborg Bibliotek. Han skrev bogen Held og hasard, som han indsendte til universitetet i København for at få den accepteret som en doktordisputats. Den blev dog afvist for at være uakademisk.

1953-56
KERAMIK
Jorn arbejdede med keramik hos pottemager Knud Jensen i Sorring. 22 værker herfra blev begyndelsen på den store donation på 5.500 kunstværker, som han gennem de næste 20 år gav til Silkeborg by. I 1953 udførte han 21 lystegninger på opfordring af fotograf Poul Pedersen. Efter nogle måneders ophold i Schweiz rejste han til den italienske kystby Albissola nær Genova. Kort tid efter sin ankomst skabte han en international festival i ild og ler. Fremover tilbragte Jorn sommermånederne i Albissola og vintrene i Paris.

1957-59
INTERNATIONAL SITUATIONISME OG GENNEMBRUD
I 1957 grundlagde Jorn den eksperimenterende og revolutionære kunstneriske bevægelse Situationistisk Internationale (SI) sammen med Pinot Gallizio, Guy Debord, Michèle Bernstein og Ralph Rumney. Jorn udgav bogen Pour la forme (1957), som udfolder hans kunstneriske og teoretiske overvejelser. Jorn og Debord lavede kunstnerbøgerne Fin de Copenhague (1957) og Mémoires (1959). I 1958 blev Jorns maleri, Lettre à mon fils (Brev til min søn), udstillet på Verdens udstillingen i Bruxelles. Det blev Jorns internationale gennembrud.

1959-60
AARHUS STATSGYMNASIUM
I Albissola arbejdede han i sommeren 1959 på et 27 m langt og 3 m højt relief i keramik til Aarhus Statsgymnasium. Samtidig blev udførelsen af et 14 m langt billedtæppe, Den lange rejse, påbegyndt i Paris under ledelse af Pierre Wemaëre og ham selv – til samme skole.

1961-63
SISV
Jorn tog en gammel plan op om en storstilet præsentation af oldnordisk kunst i bogform. Resultatet blev et arkiv indeholdende over 25.000 fotooptagelser udført af den franske fotograf Gérard Franceschi. Det var Jorns tanke, at arkivet skulle udvikle sig til et center for studier i oldnordisk kunst: Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme (SISV).
Jorn udgav Værdi og økonomi i 1962. Fra maj til juni 1963 rejste Jorn rundt i Norge med Franceschi for at fotografere til 10.000 års nordisk folkekunst, med særligt fokus på stavkirkerne omkring Bergen og Kaupanger.

1964-67
MUSEUMSBYGGERI OG INTERNATIONALE UDSTILLINGER
I 1964 præsenterede den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon sit første forslag til et museum for Jorns samling i Silkeborg. Jorn havde selv ønsket Utzon som arkitekt, men ingen af de to foreslåede projekter blev realiseret. I 1964 deltog Jorn i en række internationale kunstudstillinger, og hans første retrospektive udstilling fandt sted i Basel, Amsterdam og på Louisiana. Jorn afslog at modtage Guggenheim-prisen. I 1965 måtte han opgive SISV-projektet, men udgav senere flere bøger om udvalgte emner. Hen over nytåret 1966-67 udførte han en række store litografier i Schweiz. I september samme år udstillede Jorn på en vandreudstilling i Oslo, Bergen, Trondhjem og Gøteborg. Jorn rejste efterfølgende rundt i Norge og Sverige for at opsøge potentielle forfattere til bogserien om 10.000 års nordisk folkekunst. En forfatterliste blev etableret for 28 bind i alt.

1968-71
VÆGMALERIER
Jorn deltog i en kulturkonference i Havana i Cuba, og i samme forbindelse blev billedet Stalingrad udstillet. I stedet for at deltage i diskussionerne malede Jorn på væggene i revolutionsarkivet. I 1969 rejste Jorn til Oslo, hvor han undersøgte sagnet om den gotiske kong Didrik i både billeder og fortællinger. Især forholdet mellem myten som fortælling og billedet som myte interesserede Jorn. Han fremsatte her sin hypotese om, at billedet kunne gå forud for myten. I 1970 rejste Jorn til New York, Las Vegas, Hawaii, Kyoto, Tokyo, Hong Kong, New Delhi, Teheran, Beirut og Baalbek. Han udstillede regelmæssigt på gallerier i München, København, London, New York og Milano. Jorn og Noël Arnaud udgav bogen La langue verte et la cuite, også kaldet Tungebogen.

1972-73
De sidste år
I sommeren 1972 arbejdede Jorn i Albissola på en række lerskulpturer, der senere blev støbt i bronze. Han rejste til Danmark, hvor han forberedte et tobindsværk om Theoderik, goternes konge, og Didrik, dennes modstykke i de nordiske sagaer. I januar 1973 blev han indlagt på Århus Kommune hospital. Han indgik ægteskab med Nanna Enzensberger, som han havde sønnen Ib med. I begyndelsen af april tog han til Albissola, hvor han bekræftede, at han ville overdrage sit hus til byen. Samtidig sørgede han for, at hans ven Umberto Gambetta og dennes hustru kunne bebo huset, så længe de levede. Jorn døde i Århus 1. maj 1973. Han er begravet på Grötlingbo kirkegård på Gotland.




Livet er kunstens formål.

(Asger Jorn, 1941)




Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS