Richard Winther
Mangfoldig, kompromisløs og undersøgende er ord, der karakteriserer multikunstneren Richard Winther, der aldrig blev træt af at eksperimentere.
Som medstifter af kunstnergruppen Linjen II (1947) og Ex-skolen (1961) har Winther været en markant skikkelse på den danske kunstscene. I årene 1980-86 var han professor på Kunstakademiet i København, og har også ad denne vej været med til at præge udviklingen indenfor nyere dansk kunst.
Richard Winther blev født i 1926 i Maribo og døde i 2007 i Vindeby på Lolland. Winthers far var ingeniør, og familien var forholdsvis velstillet, hvilket betød, at Winther allerede som barn kom på rejser rundt i Europa. På disse tidlige familieferier begyndte han at fotografere og stiftede bekendtskab med den europæiske kunsthistorie.
Det kom til at betyde meget for Winthers liv og kunst, at han havde penge med hjemmefra. Han levede nøjsomt, men den økonomiske uafhængighed gjorde, at han ikke var bundet af at skulle sælge sin kunst. Derfor kunne han arbejde fuldstændig kompromisløst.
Richard Winther blev født i 1926 i Maribo og døde i 2007 i Vindeby på Lolland. Winthers far var ingeniør, og familien var forholdsvis velstillet, hvilket betød, at Winther allerede som barn kom på rejser rundt i Europa. På disse tidlige familieferier begyndte han at fotografere og stiftede bekendtskab med den europæiske kunsthistorie.
Det kom til at betyde meget for Winthers liv og kunst, at han havde penge med hjemmefra. Han levede nøjsomt, men den økonomiske uafhængighed gjorde, at han ikke var bundet af at skulle sælge sin kunst. Derfor kunne han arbejde fuldstændig kompromisløst.
Winther var ekstremt grundig, og hans sans for systemer og registrering betyder, at der findes et meget omfangsrigt materiale, der belyser, hvordan han skabte sin kunst. Det drejer sig om dagbogsnotater og lignende, men også registrering af de enkelte værker. På hans fotografier kan man eksempelvis næsten altid finde oplysninger om, hvilket kamera der er anvendt samt angivelse af tid og sted. Han udgav også flere litterære værker, der fortæller om hans måde at anskue de kunstneriske processer på.
Winther efterlod sig en enorm mængde værker, hvoraf hovedparten er i privateje. Museum Jorn er med sin samling af malerier, fotografier, skulpturer, grafik, forskellige eksperimenter og et enkelt selvbyggede fotoapparat i besiddelse af den verdens største museale samling af kunstnerens arbejder.
Winther efterlod sig en enorm mængde værker, hvoraf hovedparten er i privateje. Museum Jorn er med sin samling af malerier, fotografier, skulpturer, grafik, forskellige eksperimenter og et enkelt selvbyggede fotoapparat i besiddelse af den verdens største museale samling af kunstnerens arbejder.
Maleri
Richard Winther så sig selv som maler, men arbejdede indenfor mange genrer, og spændvidden i hans samlede værk er enorm. De forskellige fremstillingsformer krydser ind over hinanden og opløser de traditionelle grænserne mellem værkkategorierne.
I de tidlige år malede Winther abstrakt, men senere var det hovedsagligt det figurative maleri, han arbejdede med.
Det er i høj grad menneskekroppen, der er i centrum i maleriet, såvel som i fotografiet og grafikken. Til sine kompositioner har Winther hentet inspiration fra renæssancens, manerismens og barokkens figurmaleri. Han har tegnet og malet en uendelig række af modelstudier. Blandt andet tegnede han croquis (frihåndstegning efter levende model) det meste af sit liv. Hans egne fotografier blev også anvendt som forelæg for maleriet, samt billeder af pin-up piger og udklip fra mode- og pornoblade.
Det er i høj grad menneskekroppen, der er i centrum i maleriet, såvel som i fotografiet og grafikken. Til sine kompositioner har Winther hentet inspiration fra renæssancens, manerismens og barokkens figurmaleri. Han har tegnet og malet en uendelig række af modelstudier. Blandt andet tegnede han croquis (frihåndstegning efter levende model) det meste af sit liv. Hans egne fotografier blev også anvendt som forelæg for maleriet, samt billeder af pin-up piger og udklip fra mode- og pornoblade.
Alter egoer
Når Winther skulle forstå en anden person, identificerede han sig med denne, og gjorde sig selv til denne person. At påtage sig et alter ego, som var bygget op omkring en historisk person, var en mulighed for at eksperimentere. Ved at påtager sig en andens identitet kunne han udforske nye sider af sin egen identitet uden at opgive den.
Disse studier dannede afsæt for nye undersøgelser af malerisk og skulpturel karakter. Fordi personerne fjernede fokus fra Winther som person, udtrykker arbejderne med alter egoerne nogle almene, menneskelige begreber, frem for rent personlige. På den måde kom alter egoerne til at fungerer som et middel til at forstå og forklare ting i kulturen og hos mennesket, som ellers virkede meningsløse eller uforståelige.
Når Winther skulle forstå en anden person, identificerede han sig med denne, og gjorde sig selv til denne person. At påtage sig et alter ego, som var bygget op omkring en historisk person, var en mulighed for at eksperimentere. Ved at påtager sig en andens identitet kunne han udforske nye sider af sin egen identitet uden at opgive den.
Disse studier dannede afsæt for nye undersøgelser af malerisk og skulpturel karakter. Fordi personerne fjernede fokus fra Winther som person, udtrykker arbejderne med alter egoerne nogle almene, menneskelige begreber, frem for rent personlige. På den måde kom alter egoerne til at fungerer som et middel til at forstå og forklare ting i kulturen og hos mennesket, som ellers virkede meningsløse eller uforståelige.
Hieronymus (Hie)
Winther påtog sig også alter egoer. En af de personer som Winther opbygger et alter ego omkring, er Den Hellige Hieronymus. Han var en yderst lærd oldkristen teolog og en af kirkefædrene. Selvom han tog sin teologi meget alvorlig, havde han svært ved at modstå den verdslige verdens fristelser, og havde seksuelle forhold til en række af Roms fornemme damer. Efter dette blev opdaget, fortrak Hieronymus fra Rom. En del af sit liv levede han en eksiltilværelse som eremit i ørkenen. Der blev han ikke fristet af det verdslige liv og kunne koncentrere sig om sin religion. Han oversætter blandt andet bibelen til latin, som var det almindelige sprog i Vesteuropa på hans tid. Det var et arbejde, som fik enorm kulturel betydning for eftertiden. Winther var fascineret af Hieronymus' offervilje og hans arbejdsomhed. At vælge at leve helt isoleret for at give sig hen til fordybelse i sit arbejdet, som Hieronymus gjorde, har mange ligheder med den måde Winther levede på i slutningen af sit liv.
I kunsthistorien er Hieronymus ofte afbilledet i ørkenen iført kardinaldragt og sammen med den tamme løve, som han ifølge legenden havde befriet for en smertende torn i poten. Det var også i denne skikkelse, at Winther kendte ham fra en reproduktion af et grafisk værk af den tyske kunstneren Dürer fra 1514, som hang i hans barndomshjem. Også fremstillinger af Hieronymus siddende under et træ, eller på sit studerkammer med en opslået bog, er almindelige, og det var disse motiver Winther hovedsagelig arbejdede med.
Som en del af arbejdet med Hie skrev han Den hellige hieronymus' damekreds i 1978. Det litterære værk på hele 657 sider, giver et grundigt indblik i, hvordan Winther arbejder som kunstner.
Winther påtog sig også alter egoer. En af de personer som Winther opbygger et alter ego omkring, er Den Hellige Hieronymus. Han var en yderst lærd oldkristen teolog og en af kirkefædrene. Selvom han tog sin teologi meget alvorlig, havde han svært ved at modstå den verdslige verdens fristelser, og havde seksuelle forhold til en række af Roms fornemme damer. Efter dette blev opdaget, fortrak Hieronymus fra Rom. En del af sit liv levede han en eksiltilværelse som eremit i ørkenen. Der blev han ikke fristet af det verdslige liv og kunne koncentrere sig om sin religion. Han oversætter blandt andet bibelen til latin, som var det almindelige sprog i Vesteuropa på hans tid. Det var et arbejde, som fik enorm kulturel betydning for eftertiden. Winther var fascineret af Hieronymus' offervilje og hans arbejdsomhed. At vælge at leve helt isoleret for at give sig hen til fordybelse i sit arbejdet, som Hieronymus gjorde, har mange ligheder med den måde Winther levede på i slutningen af sit liv.
I kunsthistorien er Hieronymus ofte afbilledet i ørkenen iført kardinaldragt og sammen med den tamme løve, som han ifølge legenden havde befriet for en smertende torn i poten. Det var også i denne skikkelse, at Winther kendte ham fra en reproduktion af et grafisk værk af den tyske kunstneren Dürer fra 1514, som hang i hans barndomshjem. Også fremstillinger af Hieronymus siddende under et træ, eller på sit studerkammer med en opslået bog, er almindelige, og det var disse motiver Winther hovedsagelig arbejdede med.
Som en del af arbejdet med Hie skrev han Den hellige hieronymus' damekreds i 1978. Det litterære værk på hele 657 sider, giver et grundigt indblik i, hvordan Winther arbejder som kunstner.
Wiedewelt (Wie)
Et andet af de store temaer han beskæftigede sig med, var den danske kunstner Johannes Wiedewelt (1731-1802). Wiedewelt var billedehugger og introducerede det nyklassicistiske formsprog i Danmark. Han var en kunstnerisk inspirationskilde for Winther. Wiedewelt er mest kendt for Mindelunden i Jægerspris og skulpturerne i Fredensborgs Slotspark, som også danner udgangspunkt for Winthers arbejde med ham.
Ved at bane vej for nyklassicismen stod Wiedewelt for en genopdagelse af den antikke kunst, og han gav de klassiske mestre nyt liv. På samme måde bragte Winthers arbejde nyt liv til Wiedewelt. Ved at aktualisere ham kom han til at fungere som et talerør for Winther. Begge genanvendte og omdefinerede de tidligere tiders kunst og myter, og Winther byggede et alter ego op omkring Wiedewelt som han således kaldte for Wie.
I 1802 druknede Wiedewelt i Sortedamssøen i København. Selvom det er uvist, om der var tale om et uheld eller selvmord, mente Winther, at han druknede sig, og denne begivenhed blev et vigtigt motiv i hans malerier. Udover skildringer af selve drukneulykken og begivenhederne omkring den, arbejdede Winther med fortællinger fra hele kunstnerkollegaens liv.
Et andet af de store temaer han beskæftigede sig med, var den danske kunstner Johannes Wiedewelt (1731-1802). Wiedewelt var billedehugger og introducerede det nyklassicistiske formsprog i Danmark. Han var en kunstnerisk inspirationskilde for Winther. Wiedewelt er mest kendt for Mindelunden i Jægerspris og skulpturerne i Fredensborgs Slotspark, som også danner udgangspunkt for Winthers arbejde med ham.
Ved at bane vej for nyklassicismen stod Wiedewelt for en genopdagelse af den antikke kunst, og han gav de klassiske mestre nyt liv. På samme måde bragte Winthers arbejde nyt liv til Wiedewelt. Ved at aktualisere ham kom han til at fungere som et talerør for Winther. Begge genanvendte og omdefinerede de tidligere tiders kunst og myter, og Winther byggede et alter ego op omkring Wiedewelt som han således kaldte for Wie.
I 1802 druknede Wiedewelt i Sortedamssøen i København. Selvom det er uvist, om der var tale om et uheld eller selvmord, mente Winther, at han druknede sig, og denne begivenhed blev et vigtigt motiv i hans malerier. Udover skildringer af selve drukneulykken og begivenhederne omkring den, arbejdede Winther med fortællinger fra hele kunstnerkollegaens liv.
Fotografi
Winther begyndte tidligt at interessere sig for fotografiet, men først midt i 1960'erne startede han for alvor med at arbejde og eksperimentere med det.
Niépce (Nie)
Også i sit arbejde med fotografiet havde Winther en indre dialog. Denne gang med franskmanden Joseph-Nicéphore Niépce (1765-1833). Niépce var en af fotografiets opfindere og verdens ældste bevarede fotografi er taget af ham i 1826. Under navnet Nie, blev Niépce en vigtig figur for Winther, der kom til at betragte ham som en åndelig fader. Det var Niépces opfindertrang, Winther var fascineret af, og specielt på grund af Niépces søgende og skabende evner identificerede Winther sig med ham.
Også i sit arbejde med fotografiet havde Winther en indre dialog. Denne gang med franskmanden Joseph-Nicéphore Niépce (1765-1833). Niépce var en af fotografiets opfindere og verdens ældste bevarede fotografi er taget af ham i 1826. Under navnet Nie, blev Niépce en vigtig figur for Winther, der kom til at betragte ham som en åndelig fader. Det var Niépces opfindertrang, Winther var fascineret af, og specielt på grund af Niépces søgende og skabende evner identificerede Winther sig med ham.
Selvbyggede kameraer
Som alt andet Winther beskæftigede sig med, var hans arbejde med fotografiet meget intenst. Han lod sig ikke stoppe af de præfabrikerede kameraers begrænsninger, men begyndte at bygge sine egne kameraer af forhåndenværende materialer og dele som han fandt rundt omkring på loppemarkeder. De ofte besynderligt udseende apparater afspejlede et ønske om at kunne udtrykke sig frit.
Arbejdet med det enkelte apparat kunne tage op til 300 timer. Et af målene med disse selvbyggede kameraer var at tage billeder, der kunne fange hele horisonten rundt i et 360° panorama. Det tætteste han kom på dette ønske var i 1968, hvor det lykkedes ham at optage 300° i højden og 360° i bredden.
Med apparaterne udviklede han ikke blot sin helt egen fotografiske stil, men var også i høj grad med til at rykke grænserne for det konventionelle fotografi.
Som alt andet Winther beskæftigede sig med, var hans arbejde med fotografiet meget intenst. Han lod sig ikke stoppe af de præfabrikerede kameraers begrænsninger, men begyndte at bygge sine egne kameraer af forhåndenværende materialer og dele som han fandt rundt omkring på loppemarkeder. De ofte besynderligt udseende apparater afspejlede et ønske om at kunne udtrykke sig frit.
Arbejdet med det enkelte apparat kunne tage op til 300 timer. Et af målene med disse selvbyggede kameraer var at tage billeder, der kunne fange hele horisonten rundt i et 360° panorama. Det tætteste han kom på dette ønske var i 1968, hvor det lykkedes ham at optage 300° i højden og 360° i bredden.
Med apparaterne udviklede han ikke blot sin helt egen fotografiske stil, men var også i høj grad med til at rykke grænserne for det konventionelle fotografi.
Fotografiets natur vil det modsatte af kunsten: fotografiet gengiver det objektive, kunst det subjektive.
[Richardo da Winti: Den hellige Hieronymus' damekreds s. 196.]
Fotografierne blev en ny måde for Winther at se verden på og de tjente flere funktioner for ham. Vigtigst var dog, at han var fascineret af fotografiet som udtryksmiddel. Der er overordnet to forskellige spor i hans fotografi. Det ene er dokumentarisk og er karakteriseret af miljøskildringer og historiefortælling. Denne side af fotografiet ses blandt andet i de mange storby-snapshots, samt en række portrætter af venner og kunstnerkolleger. I 1948 portrætterer han eksempelvis den franske kunstner Giacometti, der arbejder i sit atelier.
Det andet spor handlede om fotografiske eksperimenter, og er præget af en meget videnskabelig tilgang til de muligheder, fotografiet rummer som kunstnerisk medium. Disse fotografier har fungeret som en selvstændig kunstform, hvor han med sine mange eksperimenter forsøgte at nærme fotografiet maleriet. Det er altså ikke fotografiet som objektiv dokumentation, der er tale om hos Winther. Det handler i højere grad om at eksperimentere med mediet. Ligesom fotopionernes billeder er det primært det sort-hvid fotografi, han interesserer sig for.
Tableauer og selviscenesættelse
Der er en stor sammenhæng mellem Winthers fotografier og hans malerier. Med sin særlige fotografiske stil forsøgte han at tilføre fotografiet nogle af maleriets kvaliteter. Selvom det at tage et billede er en mekanisk handling, lykkes det ham at gøre sine fotografier meget sanselige og menneskelige.
Motiver og temaer går igen i fotografierne og malerierne. Blandt andet arbejder han med en lang række tableauer. Tableau vivant betyder levende billeder, og er en gammel europæisk tradition med rødder i teaterhistorien. Det er en opstilling af mennesker, der eksempelvis danner billeder efter den græske mytologi eller indtager positurer, der efterligner klassiske skulpturer. Winther arbejdede både med disse klassiske temaer samt med opstillinger, der relaterede sig mere til hans øvrige arbejde. Eksempelvis har han lavet tableauer fra Hieronymus' liv, hvor han selv optræder som Hieronymus.
Mange af Winthers fotografier er selviscenesættelser, især selvportrættet går igen. Adskillig af billederne har et dristigt indhold og nøgne kvinder er et yndet motiv. Kunstneren selv ses tit som medaktør i de stærkt erotiske scenarier
Om arbejdet med modellerne skriver han:
Det er klart, man får lyst til disse nøgne piger i smukke udtryksfulde stillinger. Men den erotiske tilfredsstillelse sker gennem cameraet, ellers kom der ingen billeder ud af det, og det er det vigtigste.
[Richardo da Winti: Den hellige Hieronymus' damekreds s. 199.]
Der er en stor sammenhæng mellem Winthers fotografier og hans malerier. Med sin særlige fotografiske stil forsøgte han at tilføre fotografiet nogle af maleriets kvaliteter. Selvom det at tage et billede er en mekanisk handling, lykkes det ham at gøre sine fotografier meget sanselige og menneskelige.
Motiver og temaer går igen i fotografierne og malerierne. Blandt andet arbejder han med en lang række tableauer. Tableau vivant betyder levende billeder, og er en gammel europæisk tradition med rødder i teaterhistorien. Det er en opstilling af mennesker, der eksempelvis danner billeder efter den græske mytologi eller indtager positurer, der efterligner klassiske skulpturer. Winther arbejdede både med disse klassiske temaer samt med opstillinger, der relaterede sig mere til hans øvrige arbejde. Eksempelvis har han lavet tableauer fra Hieronymus' liv, hvor han selv optræder som Hieronymus.
Mange af Winthers fotografier er selviscenesættelser, især selvportrættet går igen. Adskillig af billederne har et dristigt indhold og nøgne kvinder er et yndet motiv. Kunstneren selv ses tit som medaktør i de stærkt erotiske scenarier
Om arbejdet med modellerne skriver han:
Det er klart, man får lyst til disse nøgne piger i smukke udtryksfulde stillinger. Men den erotiske tilfredsstillelse sker gennem cameraet, ellers kom der ingen billeder ud af det, og det er det vigtigste.
[Richardo da Winti: Den hellige Hieronymus' damekreds s. 199.]
