Kommende udstillinger


LER!

10. februar - 10. juni 2018

Med udstillingen LER! præsenterer Museum Jorn 9 internationalt anerkendte kunstnere, som alle arbejder eksperimenterende og nyskabende med leret som materiale. De anvender det rå ler i store installationer og fysisk krævende performances. De bygger enorme installationer med skulpturer i rå eller glaseret ler, og de giver publikum mulighed for selv at blive en del af projektet.

Nu er det snart 60 år siden, Asger Jorn kørte sin scooter gennem det bløde ler i en baggård i Albissola i Italien, hvormed han satte tydelige dækaftryk på sit store relief. Dengang inviterede Jorn sine kunstnervenner fra hele verden til den lille norditalienske kystby for at eksperimentere med leret i byens pottemagerværksteder. I sin tid var Jorn en af de mest radikale og banebrydende, når det kom til arbejdet med keramik. Han transformerede de gamle håndværkertraditioner og kastede sig ud i et ekspressivt, spontant og eksperimenterende arbejde med ler og glasur.

Nu er det på tide at se, hvad der sker med leret i kunsten i dag. Derfor har Museum Jorn inviteret 9 af de mest banebrydende og nyskabende kunstnere til at producere nye kunstværker i ler til udstillingen i Silkeborg. Fælles for udstillingens kunstnere er, at de på forskellig vis arbejder med nogle af de samme strategier som Asger Jorn, samtidig med at de i høj grad er nyskabende og udvider vores forståelse af lerets udtryks- og anvendelsesmuligheder.

De deltagende kunstnere er: Miquel Barceló (E), William Cobbing (UK), Alexandra Engelfriet (NL), Lawrence Epps (UK), Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK), Brie Ruais (US), Marien Schouten (NL), Clare Twomey (UK), og Anne Wenzel (NL).



Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS