Asger Jorns samlinger
Historien om Asger Jorns samlinger går tilbage til 1953. Jorn var da optaget af keramik og ville gerne arbejde i en periode i et værksted i Sorring, et gammelt center for brugskeramik i Jylland. Silkeborg Museum indgik en aftale med Jorn om at betale hans omkostninger til værkstedet mod til gengæld at måtte udtage et antal arbejder af den forventede produktion. l samme forbindelse gav Jorn desuden museet en række tegninger, raderinger og litografier. Han lovede at fortsætte med at give af sine egne arbejder og at søge at skaffe kunstværker af sine kunstnerkammerater til museets på dette tidspunkt meget beskedne samling.
I 1958 begyndte Jorn systematisk at samle værker af sine europæiske samtidige og af kunstnere, der havde inspireret ham. Det resulterede året efter i udstillingen "Ny international kunst", der omfattede omkring 100 arbejder. l kataloget forklarede Jorn: "De får ikke her en almen orientering i den mest moderne kunst, ej heller en samling kostbare mesterværker. (...) Denne lille samling er mere ment som en provokation end som et udtryk for min taknemmelighed overfor det danske kunstliv. Hvordan og hvorfor må den enkelte skandinaviske kunstinteresserede selv finde ud af."
"Museumsting er minder. Disse ting hører rent personligt min tid til. Tiden vil vise, om det er andet og mere end minder."
l løbet af 1960'erne afholdt museet en række udstillinger, der alle var forberedt af Jorn. Han koncentrerede sig om grafiske arbejder af sin samtids kunstnere. Det førte til opbygningen af næsten komplette samlinger af al grafik af Jean Dubuffet, Matta og Pierre Alechinsky. Hertil kom købet af over hundrede arbejder af Henri Michaux, et lignende antal malerier, akvareller og tegninger af Pierre Wemaëre og en samling tegninger og malerier af den danske symbolistiske kunstner Johannes Holbek.
Jorn forklarede sin udstillingslinie i et brev til museet fra 1961: "Jeg kunne havde lånt flere gode ting af Dubuffet og andre. Men jeg har fastlagt det princip, at museet aldrig udstiller andet end dets ejendom. Vi har allerede "Louisiana" og det moderne museum i Stockholm, som arrangerer udstillinger og sørger for, at folk følger med i det ny. Jeg vil samarbejde med Silkeborg Museum, fordi jeg der kan klargøre for publikum, hvad jeg kan lide, og hvad jeg i øjeblikket finder betydningsfuldt, ikke fordi jeg vil være kvalitets- eller kunstdommer, men for simpelthen at vise, hvad en bestemt, begrænset kreds opfatter som det væsentligste."
Hele tiden sendte Jorn arbejder af sig selv, og i 1964, på hans halvtredsårs fødselsdag, organiserede museet uden Jorns rådgivning en stor udstilling af hans arbejder.
Mange af Asger Jorns gaver har en intim karakter, der er mange små billeder, improvisationer og skitser imellem. Han ønskede ikke på nogen måde at dominere samlingen. I 1968 føjede han sit hovedværk Stalingrad til samlingerne.
Samlingerne viser den spontan-abstrakte kunst, dens rødder og udvikling.
Jorns udgangspunkt er Abildgaards figurkompositioner fra 1700-tallet. Fra 1800-tallet peger han især på nogle af de skandinaviske kunstnere, der i særlig grad fik forbindelse med det europæiske kunstliv, men som dog bevarede deres identitet, som f. eks. Anton Melbye, l. C. Dahl, Ernst Josephson og Johannes Holbek. Til disse kunstnere regnede han også Hill, Agueli og Edvard Munch, som han imidlertid ikke nåede at inkludere i samlingen. Herfra fortsætter samlingerne med symbolismen, repræsenteret med bl.a. Odilon Redon, James Ensor og Alfred Jarry. Den tyske ekspressionisme markeres med værker af Beckmann, Lovis Corinth, Dix og Nolde.
For Jorn var symbolismen og ekspressionismen forløbere og forudsætninger for den spontan-abstrakte kunst. Surrealismens betydning for den danske kunst markeres med væsentlige arbejder af Picabia, Jean Arp, Man Ray og Max Ernst. Herefter forfølger Jorn naturligt sin egen tid og de grupper, hvori han selv spillede en afgørende rolle.
Først den danske spontan-abstrakte gruppe fra før og under 2. Verdenskrig, derefter udbredelsen af de samme idéer i europæisk efterkrigskunst, med Cobra og senere fra 1950'erne møderne i Albissola, Italien, omkring de keramiske værksteder.
For Jorn at se havde Wols og Pollock ved denne tid nået til de yderste muligheder i maleriet. Samlingen omfatter da også næsten alle Wols' grafiske arbejder.
l de sidste år før sin død føjede Jorn yderligere til samlingen nogle kalligrafiske billeder af den japanske kunstner Shiryu Morita, nogle improvisationer af den cubanske maler Feijoo og en stor samling japanske papirdrager. l denne art brut, de intime banaliteters kunst, opfattet i global forstand, lå det sidste perspektiv, som Jorn nåede at antyde i museet i Silkeborg.
- med udgangspunkt i Troels Andersens introduktion i: Asger Jorns samlinger. Silkeborg Kunstmuseum 1982
I 1958 begyndte Jorn systematisk at samle værker af sine europæiske samtidige og af kunstnere, der havde inspireret ham. Det resulterede året efter i udstillingen "Ny international kunst", der omfattede omkring 100 arbejder. l kataloget forklarede Jorn: "De får ikke her en almen orientering i den mest moderne kunst, ej heller en samling kostbare mesterværker. (...) Denne lille samling er mere ment som en provokation end som et udtryk for min taknemmelighed overfor det danske kunstliv. Hvordan og hvorfor må den enkelte skandinaviske kunstinteresserede selv finde ud af."
"Museumsting er minder. Disse ting hører rent personligt min tid til. Tiden vil vise, om det er andet og mere end minder."
l løbet af 1960'erne afholdt museet en række udstillinger, der alle var forberedt af Jorn. Han koncentrerede sig om grafiske arbejder af sin samtids kunstnere. Det førte til opbygningen af næsten komplette samlinger af al grafik af Jean Dubuffet, Matta og Pierre Alechinsky. Hertil kom købet af over hundrede arbejder af Henri Michaux, et lignende antal malerier, akvareller og tegninger af Pierre Wemaëre og en samling tegninger og malerier af den danske symbolistiske kunstner Johannes Holbek.
Jorn forklarede sin udstillingslinie i et brev til museet fra 1961: "Jeg kunne havde lånt flere gode ting af Dubuffet og andre. Men jeg har fastlagt det princip, at museet aldrig udstiller andet end dets ejendom. Vi har allerede "Louisiana" og det moderne museum i Stockholm, som arrangerer udstillinger og sørger for, at folk følger med i det ny. Jeg vil samarbejde med Silkeborg Museum, fordi jeg der kan klargøre for publikum, hvad jeg kan lide, og hvad jeg i øjeblikket finder betydningsfuldt, ikke fordi jeg vil være kvalitets- eller kunstdommer, men for simpelthen at vise, hvad en bestemt, begrænset kreds opfatter som det væsentligste."
Hele tiden sendte Jorn arbejder af sig selv, og i 1964, på hans halvtredsårs fødselsdag, organiserede museet uden Jorns rådgivning en stor udstilling af hans arbejder.
Mange af Asger Jorns gaver har en intim karakter, der er mange små billeder, improvisationer og skitser imellem. Han ønskede ikke på nogen måde at dominere samlingen. I 1968 føjede han sit hovedværk Stalingrad til samlingerne.
Samlingerne viser den spontan-abstrakte kunst, dens rødder og udvikling.
Jorns udgangspunkt er Abildgaards figurkompositioner fra 1700-tallet. Fra 1800-tallet peger han især på nogle af de skandinaviske kunstnere, der i særlig grad fik forbindelse med det europæiske kunstliv, men som dog bevarede deres identitet, som f. eks. Anton Melbye, l. C. Dahl, Ernst Josephson og Johannes Holbek. Til disse kunstnere regnede han også Hill, Agueli og Edvard Munch, som han imidlertid ikke nåede at inkludere i samlingen. Herfra fortsætter samlingerne med symbolismen, repræsenteret med bl.a. Odilon Redon, James Ensor og Alfred Jarry. Den tyske ekspressionisme markeres med værker af Beckmann, Lovis Corinth, Dix og Nolde.
For Jorn var symbolismen og ekspressionismen forløbere og forudsætninger for den spontan-abstrakte kunst. Surrealismens betydning for den danske kunst markeres med væsentlige arbejder af Picabia, Jean Arp, Man Ray og Max Ernst. Herefter forfølger Jorn naturligt sin egen tid og de grupper, hvori han selv spillede en afgørende rolle.
Først den danske spontan-abstrakte gruppe fra før og under 2. Verdenskrig, derefter udbredelsen af de samme idéer i europæisk efterkrigskunst, med Cobra og senere fra 1950'erne møderne i Albissola, Italien, omkring de keramiske værksteder.
For Jorn at se havde Wols og Pollock ved denne tid nået til de yderste muligheder i maleriet. Samlingen omfatter da også næsten alle Wols' grafiske arbejder.
l de sidste år før sin død føjede Jorn yderligere til samlingen nogle kalligrafiske billeder af den japanske kunstner Shiryu Morita, nogle improvisationer af den cubanske maler Feijoo og en stor samling japanske papirdrager. l denne art brut, de intime banaliteters kunst, opfattet i global forstand, lå det sidste perspektiv, som Jorn nåede at antyde i museet i Silkeborg.
- med udgangspunkt i Troels Andersens introduktion i: Asger Jorns samlinger. Silkeborg Kunstmuseum 1982
