Jorn & Wemaëre | Billedvævninger
søndag den 23/1 - søndag den 5/6 2011
Fra 23. januar kan museet vise resultaterne af et af de vigtigste makkerskaber i dansk kunst, nemlig samarbejdet mellem Asger Jorn og franske Pierre Wemaëre. Museum Jorn ejer selvfølgelig selv hovedværket, Den lange Rejse, der blev skabt til Århus Statsgymnasium og som blev kulminationen på de to kunstneres samarbejde om vævninger.
Dette frugtbare samarbejde blev indledt efter 2. verdenskrig, hvor de to venner mødtes igen efter mere end 5 års adskillelse, og hvor Wemaëre ernærede sig som væver. Jorn og Wemaëre blev venner allerede i 1930’erne, hvor de begge var elever hos Fernand Léger i Paris.
Det specielle ved deres samarbejde omkring vævninger og billedtæpper, var det fællesskab, der opstod, og som resulterede i en nærmest sammensmeltning af værker. Alle de fælles værker blev signeret J/W, uanset om forlægget var skabt i fællesskab eller af hvilken af de to kunstnere, der leverede fortegningen. Et besøg på udstillingen vil være uomgængeligt, hvad enten man interesserer sig for de to kunstnere eller tekstil-kunst i al almindelighed.
Museum Jorn ønsker at takke de mange samarbejdspartnere, som gennem udlån har bidraget til at gøre udstillingen til en realitet.
TAK TIL:
Collections fonds PW
Madame Bénédicte Bollaërt
Inge Frederikke Bjørn
Antoine d'Halluin
Fonden LO-Skolen, Helsingør
Eglise St. Francois d'Assise
Randers Kunstmuseum
Biblioteket Sønderborg Kommune
Madame de Beaumont
Dong Energy Power A/S
samt private udlånere
KURATOR:
Mette Højsgaard
Udstillingsarkitekt:
Klaus Thejll Jakobsen
Dette frugtbare samarbejde blev indledt efter 2. verdenskrig, hvor de to venner mødtes igen efter mere end 5 års adskillelse, og hvor Wemaëre ernærede sig som væver. Jorn og Wemaëre blev venner allerede i 1930’erne, hvor de begge var elever hos Fernand Léger i Paris.
Det specielle ved deres samarbejde omkring vævninger og billedtæpper, var det fællesskab, der opstod, og som resulterede i en nærmest sammensmeltning af værker. Alle de fælles værker blev signeret J/W, uanset om forlægget var skabt i fællesskab eller af hvilken af de to kunstnere, der leverede fortegningen. Et besøg på udstillingen vil være uomgængeligt, hvad enten man interesserer sig for de to kunstnere eller tekstil-kunst i al almindelighed.
Museum Jorn ønsker at takke de mange samarbejdspartnere, som gennem udlån har bidraget til at gøre udstillingen til en realitet.
TAK TIL:
Collections fonds PW
Madame Bénédicte Bollaërt
Inge Frederikke Bjørn
Antoine d'Halluin
Fonden LO-Skolen, Helsingør
Eglise St. Francois d'Assise
Randers Kunstmuseum
Biblioteket Sønderborg Kommune
Madame de Beaumont
Dong Energy Power A/S
samt private udlånere
KURATOR:
Mette Højsgaard
Udstillingsarkitekt:
Klaus Thejll Jakobsen
Se hvordan en billedvævning bliver til
Under vejledning af tekstilkunstneren, tidligere højskolelærer Inge Bjørn, vil et hold af trænede og nye vævere skabe en ny billedvævning i Wemaëre og Jorns ånd.
Museet har lånt en billedvæv mage til den, ”Den lange Rejse” blev til på i 1958-1960. Den tilhører Inge Bjørn, som var med til at skabe den store vævning. Museet får hjælp af en stribe frivillige billedvævere, om i løbet af udstillingsperioden vil sidde ved væven og arbejde.
Man kan følge den nye billedvævnings tilblivelsesproces i løbet af udstillingsperioden frem til den 5. juni 2011. Der vil primært blive arbejdet ved væven i weekenderne og på enkelte hverdage. Væverne melder sig til efterhånden, som processen skrider frem, så følg med på museets kalender.
MOTIVET
Til den nye billedvævning har Inge Bjørn fundet frem til et motiv fra Asger Jorns artikel til kunstnersammenslutningen Spiralens udstilling i 1953. Her illustrerer han den æstetiske oplevelses stadier. Inspiration fra forskellige kulturers vævede ornamenter vil danne baggrund for Jorns dobbeltspiral.
VÆVEN
Væven er en såkaldt basse-lisse, dvs. en gobelinvæv, hvor væveren sidder bøjet over hen over den vandret opspændte trend. Væveren arbejder fra bagsiden,
FOREDRAG I FORBINDELSE MED UDSTILLINGEN
Lørdag den 5. marts kl. 14:
Dialog mellem udstillingsplanlægger, mag.art., Mette Højsgaard og billedvæver Inge Bjørn, hvor de fortæller om Asger Jorns og Pierre Wemaëres venskab og kunstneriske samarbejde omkring billedvævningerne.
Lørdag den 7. maj kl. 14:
Mette Lise Røssing, billedvæver, belyser Asger Jorn og Pierre Wemaëres kulturhistoriske afsæt og baggrund for deres fælles billedvævninger.
Man kan følge den nye billedvævnings tilblivelsesproces i løbet af udstillingsperioden frem til den 5. juni 2011. Der vil primært blive arbejdet ved væven i weekenderne og på enkelte hverdage. Væverne melder sig til efterhånden, som processen skrider frem, så følg med på museets kalender.
MOTIVET
Til den nye billedvævning har Inge Bjørn fundet frem til et motiv fra Asger Jorns artikel til kunstnersammenslutningen Spiralens udstilling i 1953. Her illustrerer han den æstetiske oplevelses stadier. Inspiration fra forskellige kulturers vævede ornamenter vil danne baggrund for Jorns dobbeltspiral.
VÆVEN
Væven er en såkaldt basse-lisse, dvs. en gobelinvæv, hvor væveren sidder bøjet over hen over den vandret opspændte trend. Væveren arbejder fra bagsiden,
FOREDRAG I FORBINDELSE MED UDSTILLINGEN
Lørdag den 5. marts kl. 14:
Dialog mellem udstillingsplanlægger, mag.art., Mette Højsgaard og billedvæver Inge Bjørn, hvor de fortæller om Asger Jorns og Pierre Wemaëres venskab og kunstneriske samarbejde omkring billedvævningerne.
Lørdag den 7. maj kl. 14:
Mette Lise Røssing, billedvæver, belyser Asger Jorn og Pierre Wemaëres kulturhistoriske afsæt og baggrund for deres fælles billedvævninger.
Den åbne skaben
Teksten er publiceret første gang i forbindelse med udstillingen af Le Long Voyage [Den lange rejse] på Petit Palais, Paris 1960. Teksten er genoptrykt i kataloget til udstillingen Jorn/Wemaëre | billedvævninger, Museum Jorn 23/1 - 5/6 2011
To malere har, i fuld bevidsthed om ødselheden i det moderne maleris påfund, forenet sig for at finde kimen til et værk, for deraf at fremkalde en skabende vækst, for at overbevise andre arbejdende, der har hjulpet dem, om at de bør fuldføre deres bedrift.
De var malere, nu er de billedvævere. De var begge alene, som en maler er det foran sit lærred, nu skal de styre et hold af arbejdere i en teknik, der kræver tålmodighed og langsomhed. Ofte sætter en mester i billedvævning hele sin skabende evne ind på at tegne en ”karton”. Han bestemmer på forhånd garndukkernes mangfoldighed. Dygtige håndværkere giver derpå, efter den smukke tegning, en oversættelse til garnets sprog. Der sker således et brud mellem skabelsens værdier og udførelsens; ved at blive fuldkomne billedvævere, skabende vævere og udøvende vævere, har Asger Jorn og Pierre Wemaëre forenet deres skabende evne på alle stadier af værkets fremvækst. For dem er vævningen, som filosoffen udtrykker det, ”en fortsat skabende akt”. Kartonen var simpelthen en fuldt færdig verden. Den spærrede den udøvende inde. Med små skridt førte han skyttelen fra knude til knude, og følte kun en beskeden glæde, når han fandt det smukke og rigtige garn.
Allerede da de forenede sig, gjorde de to kunstnere sig fri. Ja, at væve sammen begge to ville have været for langsomt. De langsomme skaberakter ender med, at man falder i søvn. Asger Jorn og Pierre Wemaëre har udvidet deres broderskab endnu mere. Deres væv er blevet til et åbent værksted, hvor nye arbejdere er kommet for at drømme, med nålen i hånd. Et stort eksempel på en åben skabende akt. Når den ene kunstner afløser den anden, kan han sige til sin forgænger: ”Jeg kopierer dig lidt, men samtidig fornyer jeg dig.” Med tråd i nålen væves en verden. Der skal mange skabere til for at gøre et smukt univers.
Undertiden vendte Jorn og Wemaëre, disse to oprindelige guddomme, tilbage for på ny at sætte gang i skabelsen. De drev ny saft op i træet. Fantasien tog atter sit frie løb. Således triumferer garnets billede over udkastenes stivhed. Det undgår at blive tyranniseret af kartonens mestre.
Det var på denne måde Jorns og Wemaëres vævninger begyndte at opstå, og de er blevet ved at komme til verden, uden ophør. Deres livs fortsatte skabende akt føder dem nu, for vore øjne, mellem vore hænder, spillevende.
Og hvor er det smukt, når arbejdet udtrykker et liv, når det knytter sit eget liv til værkets liv! For eksempel elsker jeg dette værk af garn, der først har levet et liv i vækst. Jeg elsker disse store blade, der langsomt, langsomt vokser frem ved en drømmende hånds tålmodighed. Drømmen varer da netop så længe, at planten, i stedet for at blive til en blomst, forvandler sig til et øje.
Alt er muligt for den, der drømmer længe nok, der drømmer under arbejdet.
Hvis jeg, som ved et mirakel, havde mine drømmes hus, med mine drømmes lange gange, så ville jeg deri udfolde de to væveres og drømmeres lange billedvævning. Jeg ville gerne have den så nær, at min hånd kunne nå den og kærtegne den let, for at mine fingre kunne føle en eller anden genklang af arbejdende fingre. Måske ville jeg derved komme til at drømme, at jeg selv var en garnets arbejder.
Nu, hvor jeg har set Asger Jorn og Pierre Wemaëres billedvævninger, er jeg mere end nogensinde overbevist om, at en drømmende tilstand, der meddeler sig til andre, mens den forsøger at genfinde skabelsens drøm, forstærker beskuelsens velgørende virkning.
Gaston Bachelard, La création ouverte, 1960
De var malere, nu er de billedvævere. De var begge alene, som en maler er det foran sit lærred, nu skal de styre et hold af arbejdere i en teknik, der kræver tålmodighed og langsomhed. Ofte sætter en mester i billedvævning hele sin skabende evne ind på at tegne en ”karton”. Han bestemmer på forhånd garndukkernes mangfoldighed. Dygtige håndværkere giver derpå, efter den smukke tegning, en oversættelse til garnets sprog. Der sker således et brud mellem skabelsens værdier og udførelsens; ved at blive fuldkomne billedvævere, skabende vævere og udøvende vævere, har Asger Jorn og Pierre Wemaëre forenet deres skabende evne på alle stadier af værkets fremvækst. For dem er vævningen, som filosoffen udtrykker det, ”en fortsat skabende akt”. Kartonen var simpelthen en fuldt færdig verden. Den spærrede den udøvende inde. Med små skridt førte han skyttelen fra knude til knude, og følte kun en beskeden glæde, når han fandt det smukke og rigtige garn.
Allerede da de forenede sig, gjorde de to kunstnere sig fri. Ja, at væve sammen begge to ville have været for langsomt. De langsomme skaberakter ender med, at man falder i søvn. Asger Jorn og Pierre Wemaëre har udvidet deres broderskab endnu mere. Deres væv er blevet til et åbent værksted, hvor nye arbejdere er kommet for at drømme, med nålen i hånd. Et stort eksempel på en åben skabende akt. Når den ene kunstner afløser den anden, kan han sige til sin forgænger: ”Jeg kopierer dig lidt, men samtidig fornyer jeg dig.” Med tråd i nålen væves en verden. Der skal mange skabere til for at gøre et smukt univers.
Undertiden vendte Jorn og Wemaëre, disse to oprindelige guddomme, tilbage for på ny at sætte gang i skabelsen. De drev ny saft op i træet. Fantasien tog atter sit frie løb. Således triumferer garnets billede over udkastenes stivhed. Det undgår at blive tyranniseret af kartonens mestre.
Det var på denne måde Jorns og Wemaëres vævninger begyndte at opstå, og de er blevet ved at komme til verden, uden ophør. Deres livs fortsatte skabende akt føder dem nu, for vore øjne, mellem vore hænder, spillevende.
Og hvor er det smukt, når arbejdet udtrykker et liv, når det knytter sit eget liv til værkets liv! For eksempel elsker jeg dette værk af garn, der først har levet et liv i vækst. Jeg elsker disse store blade, der langsomt, langsomt vokser frem ved en drømmende hånds tålmodighed. Drømmen varer da netop så længe, at planten, i stedet for at blive til en blomst, forvandler sig til et øje.
Alt er muligt for den, der drømmer længe nok, der drømmer under arbejdet.
Hvis jeg, som ved et mirakel, havde mine drømmes hus, med mine drømmes lange gange, så ville jeg deri udfolde de to væveres og drømmeres lange billedvævning. Jeg ville gerne have den så nær, at min hånd kunne nå den og kærtegne den let, for at mine fingre kunne føle en eller anden genklang af arbejdende fingre. Måske ville jeg derved komme til at drømme, at jeg selv var en garnets arbejder.
Nu, hvor jeg har set Asger Jorn og Pierre Wemaëres billedvævninger, er jeg mere end nogensinde overbevist om, at en drømmende tilstand, der meddeler sig til andre, mens den forsøger at genfinde skabelsens drøm, forstærker beskuelsens velgørende virkning.
Gaston Bachelard, La création ouverte, 1960
