museum jorn

Museets historie

Museum Jorns historie og samlinger er præget af det engagement, som lokale entusiaster og kunstnere - ikke mindst Asger Jorn - igennem tiden har vist museet.

Lokal museumsforening tager initiativet
Museum Jorns historie går tilbage til 1940, da museumsforeningen for Silkeborg og Omegn foretog sit første indkøb af kunst. Blandt værkerne, som museet i starten indkøbte, hører værker af udstillingssammenslutningen Frie Jyske Malere.

Elleve år senere, i 1951, blev et lokale helliget den moderne kunst indrettet i det lokalhistoriske museum i Silkeborg Hovedgård. På det lille museum blev der således udstillet både oldtidsfund, lokalhistorie, møblement fra papirfabrikant Drewsens villa og malerier fra museets kunstsamling.

Jorn arbejder med keramik i Sorring
I 1953 betalte museumsforeningen for, at Jorn i nogle uger kunne arbejde med sin keramik i et pottemagerværksted i Sorring nord for Silkeborg. Til gengæld kunne museet vælge nogle af Jorns keramiske værker. Året efter blev et særligt Asger Jorn-værelse indrettet i de nyrestaurerede lokaler i Silkeborg Hovedgård.

Et center for moderne international kunst
Fra 1954-61 skænkede Asger Jorn en større samling moderne kunst til Silkeborg Museum, både af sig selv og af andre kunstnere.

Jorns ide var, at Silkeborg Museum skulle være et center for moderne internationale kunst - en samling folk ville rejse efter - og i 1959 afholdtes udstillingen Ny international kunst, som gav et billede af de aktuelle kunststrømninger, som Jorn oplevede dem.

Th. Langs skole
I 1961 åbnede museet udstilling i lokaler i den gamle Th. Langs skolebygning midt i Silkeborg med en udstilling af den franske kunstner Jean Dubuffets grafiske arbejder. Udstillingens vartegn blev tegnet af Dubuffet og udført i kæmpeformat på gavlen ved siden af museet.

I løbet af 1960'erne forberedte Jorn en lang række udstillinger for museet, bl.a. om den symbolistiske kunstner Johannes Holbek og grafiske arbejder af sin egen tids kunstnere. Alle kunstværkerne havde Asger Jorn doneret til museet. Udstillingerne og den voksende kunstsamling førte til, at den selvejende institution Silkeborg Kunstmuseum blev stiftet i 1965 og opnåede statsstøtte fra Kulturministeriet.

I 1973, samme år som Asger Jorn døde, overtog kunstmuseet hele Th. Langs skolebygning, hvor det havde til huse indtil 1982. Jorns donation af kunst er en af de største i landet, og i forhold til antal værker var samlingen med sine 5560 kunstværker i 1973 den femtestørste i Danmark. Silkeborg Kunstmuseum havde på dette tidspunkt kun 130 meter vægplads til rådighed, hvoraf Jorns værker med Stalingrad som centrum permanent optog 60 meter. Det var derfor kun en brøkdel af museets samling, der kunne udstilles. Resten af samlingen befandt sig i museets tætpakkede magasin.

Utzons forslag til nyt museum
I årene fra 1964 til 1975 blev der gjort der to forsøg på at få bygget et nyt museum. Første gang i 1964, hvor Asger Jorns ven, arkitekten Jørn Utzon, fremlagde et projekt til en museumsbygning ved siden af det kulturhistoriske museum.

De to nederste af bygningens tre etager skulle ifølge Utzons plan være underjordiske, og rummene skulle have en huleagtig karakter, hvor den nedadgående rampe førte gæsten rundt i museet. Utzons visionære projekt måtte dog opgives på grund af tekniske problemer.

I 1970 fremlagde Jørn Utzon sit andet projekt, som museumsbestyrelsen godkendte. Museet skulle placeres på en skråning ned mod Silkeborg Langsø og bestå af en række atelierbygninger, der slyngede sig gennem landskabet, for til sidst at ende i en stor glasvæg med udsigt over søen. Utzons ide var, at museet skulle opføres i tre etaper afpasset efter økonomi og udvidelsesbehov. Denne plan måtte desværre også opgives i 1975, da Utzon trak sig fra projektet.

Personale ansættes
Indtil 1973 havde museet stort set været drevet af frivillig arbejdskraft, men i 1973 blev en daglig leder samt en halvtids museumsassistent ansat. Museet var på dette tidspunkt på kanten af fallit, og i 1974 blev det besluttet at lukke museet og afskedige personalet, hvis ikke der indenfor et halvt år blev skaffet større driftstilskud, hvilket dog lykkedes. Samme år blev Asger Jorn fonden stiftet, med det formål at udbrede kendskabet til Jorn, hans ideer og værker.

Et nyt museum
I 1977 besluttede museets bestyrelse at gøre et nyt forsøg for at få en ny museumsbygning. Man henvendte sig til D.A.I. - Dansk Arkitektur og Ingeniørkontor i Silkeborg, og bad dem lave et skitseprojekt udarbejdet efter retningslinier fastsat af museet.

D.A.I.'s medarbejder, arkitekt Niels Frithiof Truelsen, udarbejdede sammen med museets leder, kunsthistorikeren Troels Andersen, skitserne til byggeriet. Til baggrund for byggeriet lå studierejser i ind- og udland. Bl.a. er ideen til museets atelierbygninger hentet i Paris, hvor billedhuggeren Brancusis atelier er genopført på pladsen foran Pompidoucentret.

Inden byggeriet påbegyndtes, blev et modelforsøg foretagte, først i 1:10 og senere på selve museumsgrunden 1:1, for på den måde at få et indtryk af rum og lysforhold.

Museet blev opført på en 8000 kvadratmeter stor grund, hvor der i forvejen lå en gammel vandværksbestyrerbolig. I august 1980 blev det første spadestik taget til den 4.000 kvadratmeter store museumsbygning, der stod færdig i marts 1982.

Indvielse og succes
Museets nye bygninger blev indviet på Jorns fødselsdag, den 3. marts 1982, under mediernes bevågenhed. Til åbningen modtog museet en del gaver, bl.a. Asger Jorns seks billeder Årstiderne og Erik Nyholms 14 blå sten, som er placeret foran Dubuffets relief Epokhé.

Museets store internationale samling af kunst tiltrak fra starten mange besøgende, og i den første måned var der 15.000 besøgende. Det store besøgstal stillede nye krav til formidling. Museet satte fra starten fokus på formidlingen af kunsten til børn og voksne gennem omvisninger, foredrag, filmforevisninger, aktiviteter for børn, bogudgivelser, tidsskriftet Billedkunst. I 1982 blev det besluttet at give gratis omvisning til alle skoleklasser, der ønsker det.

Pladsmangel og udvidelse
De ti udstillingsrum, der oprindeligt var afsat til museets egen samling, blev, med kunstneres og samleres donationer og museets egne indkøb, med årene utilstrækkelige. I første omgang blev museets underetage indrettet til udstilling, men i 1994 blev det foreslået at udvide museet med en tilbygning.

Tilbygningen påbegyndtes i 1997 og stod færdig året efter. Arkitekt Niels Frithiof Truelsen har også tegnet tilbygningen, hvor mindre kabinetter til grafik og tegninger forbindes af et langt, gennemgående rum, der opdeles af flytbare vægge. I det yderste rum er der indrettet værksted, hvor skoleklasser kan få lov til selv at eksperimentere med farverne. Tilbygningen gjorde det muligt for museet at afholde større særudstillinger om danske og internationale kunstnere.



 
 
 
 
 
Voksne 80 kr.
Pensionister 70 kr.
Studerende 70 kr.
Gruppe (+10) 70 kr.
Børn u/18 år Gratis
Medlemmer Gratis