udstillinger

Ex-skolen

Eksperiment Kunst Skole 1961-69

Per Kirkeby, Del af trækvogn nr. 13 (1963) triptykon, i alt 212 x 366 cm

Søndag d. 5/9 - søndag d. 5/12 2010

Poul Gernes, Per Kirkeby, John Davidsen, Peter Louis-Jensen og Bjørn Nørgaard er i dag kendte navne på den danske og den internationale kunstscene, og skønt deres karrierer har formet sig ganske forskelligt, har de udgangspunktet for deres kunstneriske arbejde til fælles. De var alle en del af Den eksperimenterende kunstskole i København i 1960’erne.

Poul Gernes og kunsthistoriker Troels Andersen stiftede i 1961 et alternativ til Kunstakademiet, den såkaldte Ex-skole.
For stifterne repræsenterede Akademiet et forældet, elitært kunstsyn, og de introducerede nu en kunstskole fri for optagelsesprøver og snærende traditioner. Der blev fortsat undervist i blandt andet grafik og materialelære, men den docerende lærer var erstattet af kollektivets udfoldelse. Skellene mellem fin- og massekultur - udstillingsrum og byrum - skulle ophæves, og kunsten skulle vedgå sig sin sociale funktion i samfundet.
Ex-skolen stod således for en learning by doing-tilgang til de skabende processer, og denne eksperimenteren og nysgerrighed udfordrede ideen om kunstværket som noget subjektivt, ophøjet og evigt.

Udstillingen
Op gennem 1960’erne fungerede skolen som inspirationscentrifuge for de unge kunstnere, og popkunst, happenings, minimalisme og eksperimentalfilm var en del af det repertoire, som der blev arbejdet med.

Adskillige kunstnere kom og gik i kredsen omkring skolen mellem 1961 og 69, men udstillingen vil fokusere på de fem ovennævnte, som udgjorde selve kernen. Deres centrale værker fra perioden peger på forskellige facetter af Ex-skolens bestræbelser og kunstneriske ambitioner, og udstillingen gør det nu muligt at se værkerne og eksperimenterne på nært hold og danne sig et billede af, hvad der rent faktisk blev skabt, og hvad der blev prøvet kræfter med på den berømte skole dengang i 60’erne.

Mange af udstillingens værker og arbejder er velvilligt udlånt fra museer og private, og udstillingen favner de forskellige medier og krydsfelter, som de unge kunstnere arbejdede indenfor; maleri, rumudsmykning, installation, skulptur, grafik og film. Herigennem laves der centrale punktnedslag i Ex-skolens virke og udvikling, og det er første gang at disse kunstneres arbejder og værker fra perioden vises side om side!

Blandt andet kan man opleve manifestationer som `Trækvogn 13´-billederne, indleveret som anonyme bidrag til KE (Kunstnernes Efterårsudstillng) i oktober 1963, `Flyvemaskineudstillingen´ i tilbygningen til Den Frie december-januar 1965/66, Poul Gernes´ enorme installation `Formalfabet´, udstillet på KE i 1966, `Tårnet´ fra 1967 og mange, mange flere.

I tråd med Ex-skolens åbenhed overfor nye kunstneriske tiltag blev flere af værkerne udført i forgængelige materialer, såsom papir og pap, eller i flygtige værkformer som happenings eller rumlige installationer, og derfor har rekonstruktionen af nogle centrale værker været nødvendig til lejligheden. Blandt andet blev Per Kirkebys allerførste murstensskulpturer i gult tegl, samt et blåt stakit, der indhegner 1 m2, udstillet i en kælder i Holbergsgade 12 d. 27.-29. juni 1966. Herudover har Bjørn Nørgaard i et af udstillingsrummene rekonstrueret en installation fra sin første separatudstilling i december 1967 i de Studerendes Råds lokaler på Charlottenborg.


Museum Jorn ønsker at takke de mange samarbejdspartnere, som gennem udlån har bidraget til at gøre udstillingen til en realitet.

Tak til:
Statens Museum for Kunst
Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk
KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Vestsjællands Kunstmuseum
Fyns Kunstmuseum
Randers Kunstmuseum
John Hunov
Finn Ahlstrand
Simon Louis-Jensen

Udstillingen er støttet af:
Knud Højgaards Fond
Augustinus Fonden

Still fra bemalet og gennemhullet 8mm film, 1962. 2 min., 9 sek.

Eksperimentalfilm
Kunstnerne på Ex-skolen fattede interesse for billeder af enhver art. Genstande og materialer kunne være `billed-lige´, og politiske eller sociale fortællinger rummede visuelle potentialer.
Derfor er det ikke overraskende, at også de levende billeder, filmen, i så høj grad tiltrak sig opmærksomhed.

Det startede omkring 1962 og med samme nysgerrighed og tilgang som også karakteriserede arbejdet med de grafiske teknikker – for eksempel Poul Gernes’ raderplader, som han lod køre over af busser og biler, eller som han slog på med en hammer. Konfronteret med det `nye´ medie, filmen, blev en spole med ueksponeret film rullet ud på gulvet i skolens lokaler og taget under ret fysisk behandling.
Der blev slået store søm igennem strimlerne, og der blev tegnet og malet på dem. Herefter blev de sat i en 8mm fremviser og afspillet på væggen, så den fremkomne billedsekvens kunne tages i øjesyn. Billeder var billeder.

Denne direkte og håndgribelige form for undersøgelse af virkemidler og potentialer var udtryk for en omgang i øjenhøjde, en demokratisering, af filmmediet. Med de officielle aktører som Filmskolen og Filmfonden var adgangen til filmens verden ikke alle forundt, og såvel de kreative som de tekniske processer bag filmproduktion var, dengang som nu, omgærdet af en vis mystik.

Skolens kunstnere udfordrede denne position og overførte tanken om arbejdsfællesskabet og de sociale dimensioner til deres arbejde med filmen. De lavede filmiske undersøgelser, eksperimenter med klipning og dobbelteksponering, dokumentationer af deres udstillinger og installationer, aktionsfilm samt filmproduktioner af længere varighed. Sidstnævnte blandt andet i den løst strukturerede sammenslutning ABCinema , som i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne producerede kollektive og ret usædvanlige film såsom `Dyrehavefilmen´ og `Rødovrefilmen´ med stor dedikation og en yderst begrænset fællesøkonomi.

Museum Jorn har til udstillingen fået digitaliseret en stor del af materialet, 8mm og super8mm spolerne fra perioden, og publikum har mulighed for at vælge imellem de i alt 26 kortere eller længere film og optagelser via to skærme ophængt i udstillingen. Heriblandt nogle af de helt tidlige eksperimenter og undersøgelser, som ikke før har været vist for offentligheden.


Udstillingen er kurateret af Ex-skolens medstifter, kunsthistoriker Troels Andersen, som også er forfatter til artikel og kronologi i det 72 siders illustrerede udstillingskatalog, som udkommer i forbindelse med udstillingen.
Tak til Augustinus Fonden for støtte til udstillingens katalog samt arbejdet med smalfilmene.



Poul Gernes og Peter Louis-Jensen, Demokratiseringen, 1963. Syntetisk lak på masonit, 6 plader á 61 x 61 cm.

Forord til udstillingens katalog

"For de efterfølgende generationer står Eks-skolen, eller Ex-skolen, som den oprindelig stavedes inden den uhørligt skiftede navn, som mere end blot et alternativ til Kunstakademiet i 1960’erne. Den er i dag et begreb i dansk kunst.
Kaster man et blik ned over rækken af kunstnere, der som elever og lærere frekventerede skolen i dens levetid mellem 1961-69, vil man finde navnene på dem, der tilsammen nærmest har domineret den danske kunstscene i de følgende mange år. Med deres betydning for dansk kunst får Eks-skolen nærmest en mytisk klang. Det er tydeligt, at den har haft en afgørende indflydelse på udviklingen af en hel generations danske kunstnere. For dem, der gik på skolen, som jo altså var en skole med undervisning og ikke en retning eller en kunstgruppe, stiller sagen sig måske anderledes. Sådan er det ofte med skoler. De er for dem, som gik der et eller flere trin i deres udvikling, en uendelig række af daglige diskussioner og erfaringer, som er næsten umulige at opsummere. Ganske små ryk og talrige eksperimenter, der umærkeligt formede talentet og skabte nye betingelser for udfoldelsen.

De førende blandt skolens lærere og elever har hver for sig for længst været genstand for op til talrige museumsudstillinger og publikationer både i Danmark og i udlandet. Men dette kollektive og fælles udgangspunkt for en række af de største kunstneriske personligheder har indtil nyligt været mildes talt sparsomt behandlet af kunsthistorien. Måske har de enkelte kunstneres senere karrierer fyldt for meget hertil. Og måske har denne smeltedigel eller inspirationscentrifuge, denne heksekedel af et kunstnerisk laboratorium eller hvad man nu skal kalde Eks-skolen, virket uoverskuelig, og har krævet en vis tid og distance for at blive håndterbar. For ligegyldig har den i hvert fald ikke været. Det sker kun få gange hvert århundrede, at de helt rette vækstbetingelser er til stede for, at så mange talenter mødes i en periode og finder fælles fodslag, at talenterne udvikler sig både sammen og hver for sig, som det skete på Eks-skolen. Ikke mindst det sidste er interessant. For skolens elever stivnede ikke i de fælles erfaringer og i kollektivets umiskendelige fremskridt men synes tværtimod at skabe en basis, der gjorde, at deres talenter efterhånden kunne folde sig helt ud enkeltvist. Dette blev naturligvis i sidste ende skolens endeligt, men fuglene kunne forlade reden og sætte deres præg på verden.

Udstillingsblad til Den Eksperimenterende Kunstskole, Admiralgade 20, 19.-31. oktober 1964

Hele to bøger har inden for den seneste tid og med hver sin indfaldsvinkel beskæftiget sig med den eksperimenterende Kunstskole, som det fulde navn lød. Og nu en udstilling. Sidstnævnte kræver af naturlige årsager en udvælgelse. Ikke alt kan komme med. Til gengæld giver det mulighed for at tage stilling, at markere en holdning. I dette tilfælde er udvalget foretaget af en af Eks-skolens medstiftere, Troels Andersen, der var skolens kunsthistoriker. Ønsket har været at vise de mest markante værker fra tiden, som på forskellig vis inkorporerer skolens bestræbelser og visioner, og samtidig pege på de værker og tendenser, som viser fremad hos de mest centrale af skolens kunstnere.

Nogle arbejder er gået til, men en stor tak skal rettes til Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard for bidrag til genskabelsen af to tidlige værker i forbindelse med udstillingen.
Heldigvis er de fleste værker bevaret, og både private samlere og institutioner skal takkes for udlån. Det gælder John Hunov, Finn Ahlstrand, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk, Statens Museum for Kunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Randers Kunstmuseum, Fyns Kunstmuseum og Vestsjællands Kunstmuseum.
Augustinus Fonden skal takkes for bidrag til kataloget.
Titlen på udstillingen, Ex-skolen – Eksperiment Kunst Skole, er taget fra en plakat, udført af Richard Winther, som skulle agitere for den nystiftede skole og optagelsesprøverne d. 24. oktober 1961."

Direktør Jacob Thage &
Museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen



Peter Louis-Jensen, Strukturtavle, 1965. olie og metaltråd på masonit, 85 x 85 cm.

Erik Thygesen i tillæg til Information 26.5.1972

"Spørgsmålet er naturligvis hvornår er en skole en skole? En skole er en skole, når den kalder sig en skole på samme måde som den berømte: Hvad er en hippie? Det er en and, der går rundt med et skilt om halsen der står hippie på. En skole kan godt være noget med lærere og elever og faste undervisningstider og pensa, som nogen fastlægger for andre, men ikke nødvendigvis. Det kan godt være det helt modsatte, og man kan også godt køre en slags blandform, hvis man synes bedre om det.
Den eksperimenterende kunstskole har det meste af tiden været en skole uden lærere, uden elever, uden faste undervisningstider, uden pensum. I korte perioder har den imidlertid også fungeret med alle de der skemaer og rammer – i korte perioder, hvor skolen rent økonomisk har været på røven, og hvor skemaerne har fået visse skillinger til at trille.
For de fleste mennesker er den eksperimenterende kunstskole mere en myte end en realitet a la ”Altså dengang med den eksperimenterende kunstskole, da…” Men skolen eksisterer fortsat, ikke kun på papiret, men også med lokaler og medlemmer. I studiestræde findes et udstillings- og mødelokale samt et kontor. I Suhmsgade står et lille trykkeri. Ikke desto mindre kan man godt sige, at skolen også for dens egne medlemmer på mange måder har mytens præg. Eller for at formulere det i skolens eget sprog: skolen er en tom ramme, som til enhver tid kan fyldes ud med stort set hvad som helst.
Når man i dag læser interviews med folk, der har fået medaljer eller store legater eller ballade på skæve film og aktioner, står myten gang på gang og dirrer i luften: ”Altså den gang med Den eksperimenterende kunstskole, da…” der er ingen grænser for, hvor mange, der har ”gået på” kunstskolen eller været i berøring med den eller haft den som udgangspunkt.

Den eksperimenterende kunstskole har indtaget gården i Pilestræde, 1964. Foto: Egon Engmann.

De første happenings
Tager man den tomme ramme og fylder den ud med historisk materiale kan man roligt sige, at der oplevede man de første happenings på dansk grund, den første popkunst, de første eksempler på minimal art og conceptual art og konkretlyrik og konkretmusik og det musikfolk kalder ”tilstandsmusik”. Et filmeksperiment som Abcinema voksede ud af skolen, som i øvrigt havde lavet skæve film før den tid. I en periode blev der lavet næsten-dagblad på skolen. En periode blev de lokalemæssige rammer fyldt ud med det første beat-miljø i landet – Galleri 101. Senere kom der politiske aktionsgrupper. Gennem årene har skolen endvidere stået for en stabel offentlige arrangementer – udstillinger, koncerter, filmshows osv.
Skolen blev startet på et tidspunkt, hvor der ikke var så mange penge at hente i offentlige fonds som i dag, og det har nok haft en vis betydning for dens struktur. Men den blev også lavet i opposition mod den officielle kunstneruddannelse som den så ud dengang og som den fortsat ser ud. Den blev i første række startet af billedfolk, som for enkeltes vedkommende havde sat deres ben på akademiet og aldrig kunne drømme om at gøre det igen. Skolen havde ikke brug for professorer og dens medlemmer havde ikke brug for at lære noget, de ikke havde brug for. Undervisningsprincippet – for der er god grund til at tale om undervisning – hed selv-undervisning eller gensidig undervisning, og det man lærte, var det man havde brug for at sætte sig ind i. Da man f.eks. begyndte at pille ved film satte man sig ikke ind i filmæstetik og man gik ikke ud på filmskolen for at høre hvordan man altid har fikset den slags – man undersøgte hvordan man rent teknisk og økonomisk selv kunne realisere lige nøjagtig det projekt man ønskede at realisere. Og så var den ikke længere.

Værkstedet i Pilestræde 4, 3. sal. Fra venstre: Per Kirkeby, John Davidsen, Peter Louis-Jensen, Jan Grünwald og Ole Knudsen. Foto: Egon Engmann.

Atelierfællesskab
På mange måder var skolen et atelierfællesskab og – i perioder – et bofællesskab (kollektiv hedder det nu om stunder), men den var/er også en åben ramme, som bliver/blev fyldt ud af de mennesker, som placerer sig selv inde i den ramme og kommunikerer med andre, som befinder sig indenfor samme ramme. Optagelsesbetingelserne var i atelierperioden meget simple: den der havde gjort sig den ulejlighed at finde ud af, at skolen eksisterede, og som derefter havde haft besværet med at finde den og som derefter jokkede ind gennem døren til den, var medlem, indtil samme forsvandt ud af døren igen. Der blev snakket en del og sladret en del og kritiseret meget hårdt – både indadtil og udadtil. Og mimoserne, der ikke kunne argumentere for hvordan og hvorfor den guddommelige inspiration havde fået dem til at slå den og den streg, pakkede som regel sammen ret hurtigt.
Skolen blev ikke ved med at være en malerskole. Efterhånden som man bevægede sig ud i de mere tværkunstneriske former kom der et par komponister til og nogle skrivende mennesker og senere også nogle filmmennesker og nogle politiske undergrundsmennesker og nogle af de gamle forsvandt og nogle af de nye forsvandt igen og sådan har det hele tiden været og sådan vil det nok blive ved med at være.
Men så meget kan man slå fast: det meste af 60erne lå det æstetisk-eksperimentelle initiativ hos kunstskolen eller hos udløbere af kunstskolen. De officielle kunstneruddannelser kværnede og brugte masser af penge og optog pladserne i de officielle udvalg og skrev betænkningerne og gjorde hvad de kunne for at fastholde nogle udviklinger, som var afsluttede for årtier siden alle mulige andre steder end på disse forstenede institutioner.

Poul Gernes, Aftryk af dæk på buslinje 29, 1962. Ætsning, 36,7 x 49,5 cm

Ingen rammeaftaler
Hvordan klarede skolen sig økonomisk? Ja, den gjorde det modsatte af det, man normalt gør i dag. Den fandt rammerne og fastlagde rammerne og den gav sig til at fylde dem ud uden først at konsultere skolelovgivningen, og da den senere søgte om offentlige tilskud, skete det på skolens betingelser, ikke på ministeriernes. Den modtager fortsat et meget lille offentligt tilskud, som hverken kan drive det ene eller det andet. Den har med mellemrum scoret tilskud til enkeltprojekter (rejsepenge til udenlandske happenister, ungdommens uddannelsesfond til at holde liv i et fattigt og på det tidspunkt meget ungt medlem), men hver gang uden at indgå rammeaftaler med de bevilgende myndigheder. Endelig har den i kriseperioder gennemført en slags rigtig aftenskoleundervisning for folk udenfor skolen – en foredragsrække om ”vor tids avantgarde” f.eks. – med forelæsninger af nogle af skolens mere eller mindre faste medlemmer, der for det meste talte om sig selv.
Til sidst: ingen af de mennesker som gennem årene har været gennem skolens døre har på noget tidspunkt været i tvivl om, at det var en skole. At den skulle støde sammen med den mere officielle skoledefinition tror jeg knap nok man har skænket en tanke (…)”






 
 
 
 
 
Voksne 80 kr.
Pensionister 70 kr.
Studerende 70 kr.
Gruppe (+10) 70 kr.
Børn u/18 år Gratis
Medlemmer Gratis