Undervisningstilbud

Deltage i børneudstillingen 2016

Børneudstilling 2016

JORN – menneskedyr 22. april - 15. maj 2016

Museum Jorn inviterer alle børnehaver, skoler, specialskoler og SFO'er i Silkeborg Kommune med børn op til 5. klasse til at deltage med værker på børneudstillingen i foråret 2016.

EMNE - MENNESKEDYR
Emnet for børneudstillingen i 2016 er menneskedyr med udgangspunkt i udstillingen I begyndelsen var billedet. Asger Jorns malerier er fulde af dyrefigurer. Fugle, bjørne, ørne, slanger, trolde og fabeldyr er blot nogle af de figurer, man støder på i Jorns fantasifulde univers. Menneskelignende figurer er et andet centralt motiv. Men til tider er grænsen mellem menneske og dyr opløst. Særligt i årene omkring Cobra er Asger Jorn optaget af menneskedyret. Han stiller spørgsmål ved de kvaliteter, der knyttes til menneskeracen, såsom medfølelse, medmenneskelighed og civiliseret opførsel og beskriver menneskets værste primitive sider med monstre og vilde rovdyr.

Emnet lægger bl.a. op til at arbejde med forholdet mellem dyr og menneske (halvt dyr – halvt menneske), fabeldyr, godt/ondt, flertydighed, myter, monstre og rovdyr.

VIGTIGE DATOER
Udstillingsperiode: 22. april – 15. maj.
Fernisering torsdag: 21. april kl. 11 og kl. 14
Indlevering af elevværker: tirsdag 5. april og onsdag 6. april begge dage kl. 10-16
Afhentning: Tirsdag 17. maj og onsdag 18. maj, begge dage kl. 11-17 (værker, der ikke er afhentet, vil blive kasseret)
Inspirationsdage/lærerkursus: tirsdag 1. marts kl. 14.30-16.30 og torsdag 3. marts kl. 9.30-11.30



Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS