Local Ways to Global Art


Local Ways to Global Art

På ruten Local Ways to Global Art er der rig mulighed for at opleve kunst i verdensklasse, arkitektoniske mesterværker og smukke omgivelser. Dette kobles med medrivende historier om driftige og fremsynede lokale folk, der har sat kolossale præg på eftertiden, både lokal og nationalt.

Læs mere om Local Ways to Global Art

Museum Jorn - Oplev international kunst i hyggelige rammer ved Gudenåen

Lavt til loftet, berømte trægulve, nærværende personale, intime kunstoplevelser i naturskønne omgivelser. Museum Jorn er et hyggeligt sted med masser af kunst og familieaktiviteter i fokus. Blot tyve km fra Aarhus kan Danmarks næststørste kunstsamling opleves. I Silkeborg ved Gudenåen på Museum Jorn, som byder på kunstsamlingen af Asger Jorn, Danmarks internationalt mest betydende billedkunstner.

Jorns vision var ikke at skabe et museum for sig selv, men at vise en kunstnerisk idé baseret spontanitet, samarbejde og en nordisk billedtradition. På museet findes den største eksisterende samling af Jorns egne værker, men også værker fra flere hundrede andre danske og udenlandske kunstnere kan opleves. Jorn indsamlede selv værker af kunstnere, som han var inspireret af eller arbejdede på linje med. Museet har dermed også værker fra f.eks. Edvard Munch, Pablo Picasso, Cobra-bevægelsen, Lucio Fontana og Per Kirkeby. Museet præsenterer løbende udstillinger af højt niveau.

Silkeborg har en bred vifte af spændende kulturoplevelser og aktiviteter. Læs mere her.






Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS