Museum Jorns arkitektur
Samspil mellem kunst og natur
De nuværende museumsbygninger er tegnet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen (1938 - 2009), og de stod færdige i 1982. Vestfløjen, med den store, centrale særudstillingssal, er en tilbygning fra 1998 - også af Niels Frithiof Truelsen.
Arkitekten og museets daværende leder kunsthistoriker Troels Andersen udarbejdede skitserne sammen, og en af grundtankerne bag museets arkitektur er, at bygningen skal gå i samspil med det omkringliggende parkområde, uden at naturen kommer til at dominere oplevelsen af kunsten.
Naturmaterialer
I byggeriet er der overvejende anvendt naturmaterialer, dvs. teglsten og træ, såvel inde som ude. Temperatur, fugtighed og lys er nogle af de vigtigste faktorer i et museumsbyggeri, og den udstrakte brug af naturmaterialer bidrager til at holde netop temperaturen og fugtigheden konstant. Derfor er huset muret op, og vinduer, døre og gulve er udført i træ. Lofterne er af træ og træbeton.
Gulvet
Gulvene består i udstillingsområderne af 5 cm tykke træklodser af tysk bjergfyr - i Vestfløjen af lærketræ. En belægningstype som tidligere blev anvendt i vognporte og som industrigulve. Materialet har store klimamæssige fordele idet "suger" og afgiver fugtighed afhængig af luftens, og stabiliserer på den måde rumfugtigheden.
Udstillingsareal
Udstillingsarealet i bygningerne fra 1982 er på ca. 2.500 m2 fordelt på 3 atelierbygninger med nordlys, hvis arkitektur er inspireret af Brancusis atelier foran Centre Pompidou i Paris, samt et antal små udstillingskøjer med sidelys og et stort, dagslysfrit areal midt i bygningskroppen. Vestfløjen har ca. 700 m2 udstillingsareal med bl.a. en central sal med ovenlys og 8 dagslysfrie rum.
Desuden er der i museets underetage indrettet et dagslysfrit galleri til udstilling af arbejder på papir.
Den gamle vandværksbestyrerbolig foran museet tjener som gæstebolig for besøgende kunstnere og forskere.
De nuværende museumsbygninger er tegnet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen (1938 - 2009), og de stod færdige i 1982. Vestfløjen, med den store, centrale særudstillingssal, er en tilbygning fra 1998 - også af Niels Frithiof Truelsen.
Arkitekten og museets daværende leder kunsthistoriker Troels Andersen udarbejdede skitserne sammen, og en af grundtankerne bag museets arkitektur er, at bygningen skal gå i samspil med det omkringliggende parkområde, uden at naturen kommer til at dominere oplevelsen af kunsten.
Naturmaterialer
I byggeriet er der overvejende anvendt naturmaterialer, dvs. teglsten og træ, såvel inde som ude. Temperatur, fugtighed og lys er nogle af de vigtigste faktorer i et museumsbyggeri, og den udstrakte brug af naturmaterialer bidrager til at holde netop temperaturen og fugtigheden konstant. Derfor er huset muret op, og vinduer, døre og gulve er udført i træ. Lofterne er af træ og træbeton.
Gulvet
Gulvene består i udstillingsområderne af 5 cm tykke træklodser af tysk bjergfyr - i Vestfløjen af lærketræ. En belægningstype som tidligere blev anvendt i vognporte og som industrigulve. Materialet har store klimamæssige fordele idet "suger" og afgiver fugtighed afhængig af luftens, og stabiliserer på den måde rumfugtigheden.
Udstillingsareal
Udstillingsarealet i bygningerne fra 1982 er på ca. 2.500 m2 fordelt på 3 atelierbygninger med nordlys, hvis arkitektur er inspireret af Brancusis atelier foran Centre Pompidou i Paris, samt et antal små udstillingskøjer med sidelys og et stort, dagslysfrit areal midt i bygningskroppen. Vestfløjen har ca. 700 m2 udstillingsareal med bl.a. en central sal med ovenlys og 8 dagslysfrie rum.
Desuden er der i museets underetage indrettet et dagslysfrit galleri til udstilling af arbejder på papir.
Den gamle vandværksbestyrerbolig foran museet tjener som gæstebolig for besøgende kunstnere og forskere.
