Workshops for voksengrupper


Workshops for voksengrupper

Er I en gruppe af voksne, som mangler et kollektivt og kreativt indspark? Så book en kreativ workshop på Museum Jorn med fokus på fordybelse, leg og eksperiment.

Eksperiment og leg
Få en oplevelse sammen og bliv udfordret med kreative processer, alternative maleteknikker og kollektive benspænd. Workshoppen starter med en kort introduktion til Asger Jorns kunst i form af en inspirationsvandring i udstillingen. Derefter fortsætter deltagerne i værkstedet, hvor der bliver prøvet kræfter med de samme teknikker, som Asger Jorn arbejder med i sine værker. Her er fokus på spontanitet og åbne eksperimenter.

Hvem kan deltage?
Alle kan være med! På Museum Jorn er det ligegyldigt om din alder er 4 eller 99! Workshoppen kræver ingen kunstneriske forudsætninger, men appellerer til deltagernes fantasi og skaberkraft. Her gælder det ikke om at være dygtig til at tegne eller male, men at gribe idéen og lade sig inspirere af teknikken. Workshoppen henvender sig til alle voksengrupper, som ønsker et kollektivt og kreativt indspark. Det kan være som led i teambuilding for medarbejdere, som element i et firmaarrangement eller som privat gruppeoplevelse.

Formål
Målet med workshoppen er at inspirere deltagerne til at tænke ud af boksen. At slippe de vante forestillinger om, hvad kunst er og selv træde ind i Asger Jorns kunstneriske univers. Ved selv at afprøve Jorns metoder på egen krop, får deltagerne en unik indsigt i en af Danmarks mest innovative og ambitiøse kunstnere. Workshoppen giver samtidig en personlig, kreativ oplevelse, som giver mulighed for fordybelse.

Emner:
Museum Jorn tilbyder workshops med forskellige temaer. De aktuelle temaer er:
• Workshop 1: Eksperimenterende maleprocesser. Læs mere her.
• Workshop 2: Tegn i lys. Læs mere her.
Ønsker I en særligt tilpasset workshop kan dette også arrangeres mod merbetaling.

Praktisk info
Varighed: 2 timer.
Pris: 200 kr. pr. person dog minimum 2.000 kr. (+ entré til museet)
Prisen er inkl. materialer.
Max antal deltagere: 20 personer (anbefalet)
Kontakt receptionen for nærmere aftale. reception@museumjorn.dk, telefon: 8682 5388



Man kan godt have fantasi, selvom man har realitetssans.

(Asger Jorn)





Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS