Workshops for voksengrupper


Workshop 1:

Eksperimenterende maleprocesser

Workshoppen Eksperimenterende maleprocesser går bag om Asger Jorns tanker og idéer om kunst og kreativitet. Her bliver deltagerne kastet ud kollektive maleprocesser og sjove, legende eksperimenter. Penslen er lagt til side, og deltagerne afprøver alternative metoder til at skabe billeder.


Deltagerne henter inspiration fra Jorns egne malerier på en tur gennem den permanente samling. Her diskuterer vi tilfældighedernes rolle i den kreative proces og undersøger forskellige eksempler på automattegning, fællesbilleder, ”luksusbilleder” og décollager. I værkstedet går deltagerne i dybden med materialer og teknikker og prøver kræfter med bl.a. kugletrillebilleder, drypmalerier, action painting og kollektive kæmpemalerier. Her kan man ikke male forkert!

Værkstedet er indrettet med forskellige malestationer, som hver især viser et aspekt af Asger Jorns kunstneriske projekt. Deltagerne arbejder både individuelt og kollektivt med de forskellige eksperimenter. Se videoer af drypmalerier og kugletrillebilleder her

De færdige malerier bliver lagt til tørre og kan afhentes efter et par dage. Eftersendelse kan også arrangeres.

Praktisk info:
Varighed: 2 timer
Pris: 200 kr. pr. person dog minimum 2.000kr. (+ entré til museet)
Materialer: Vi stiller materialer og forklæder til rådighed, men tag gerne praktisk malertøj på.
Deltagerantal: Max antal deltagere er 20 (anbefalet)
Kontakt receptionen for nærmere aftale. reception@museumjorn.dk, telefon: 8682 5388



Man kan godt have fantasi, selvom man har realitetssans.

(Asger Jorn)




Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS