Efterårsferie for familier

LØRDAG D. 14. - SØNDAG D. 22. OKTOBER KL.10.00-16.00

Med inspiration fra udstillingen CINDY SHERMAN, går vi på opdagelse i ANSIGT OG IDENTITET. Vi studerer Cindy Shermans portrætter, og vi studerer vores egne ansigter.

Hvordan konstrueres et ansigt på papir?
Hvordan vil du gengive dit eget ansigt?
Hvad i dit ansigt er allermest karakteristisk for dig - næse, øjne, læber?
Hvem drømmer du om at være?
Hvor få ting i dit ansigt skal ændres, før du ligner en helt anden?

Ud fra en skabelon kan du lave ansigter på 3 forskellige måder i og på papir. Du kan tegne, farve, vælge, sammensætte og lege med ansigter i og på papir.

Tør du kigge dig selv i spejlet i museets værksted?

I sit arbejde med forskellige identiteter, iklæder Sherman sig kostumer, masker og plastik-legemsdele, som hun bruger i performative undersøgelser, alene i selskab med sit kamera.

Husk at medbringe hele din familie!

Museet sørger for alle materialer.

Pris: gratis efter betalt entré.
Børn og unge op til 18 år: gratis.


Museum JornGUDENÅVEJ 7-9DK-8600 SILKEBORG+45 8682 5388INFO@MUSEUMJORN.DK



This is the official website of Museum Jorn - Silkeborg|Any commercial user or copying must be approved by Museum Jorn - Silkeborg|Powered by Ajour CMS